Med denne bog får du masser af generelle horsemanship øvelser og teknikker til at vænne din hest til potentielle farlige situationer. Enhver type hest og pony, uanset hvor veltrænede de er, vil fra tid til anden møde ting eller situationer som er forvirrende, hvis ikke ligefrem frygtindgydende.

Som ryttere venter vi bare på at det sker – ukontrollerede hop, stejl, buk m.m. Vi nærmest forventer, at der kommer en reaktion og tror det er pga. hvor vi befinder os med hesten. Men hvad vi i stedet skal gøre for ikke at risikere liv og lemmer, er at træne hesten til at kapere disse situationer. Sagt med andre ord, vi skal bombesikre vores heste!

Sergeant Rick Pelicano fra Maryland Politikorpset i USA ved hvor vigtigt det er for heste at være fuldstændig sikre – bombesikre – når de bliver konfronteret med usædvanlige situationer. Han har i mange år trænet de nyuddannede politifolk og deres heste til at holde stand mod massive folkemængder, støj, kaos og alle mulige ting som rent bogstaveligt bliver smidt i hovedet på politi ekvipagen. I denne bog bliver der gennemgået over 15 forhindringer inkl. at gå på en madras, igennem en masse bløde bolde og balloner, og forbi en paraply og et nødblus.

Selvom de fleste ryttere ikke forudser at blive udsat for de samme udfordringer, som en politihest kommer ud for, så er træningsmetoderne ligeså velegnede til ’almindelige’ heste og vænner dem til forskellige situationer. Dette kan være: larmende biler, overhalende motorcykler og lastbiler, plastikposer og samt meget mere.

Forfatter: Sgt. Rick Pelicano
Sergeant Rick Pelicano har været medlem af det ridende politi i tyve år og har stået for al træning af korpsets ridende politi. Han stod for at træne det ridende sikkerhedskorps til OL i Atlanta i 1996 og i 1997 opstartede han såkaldte bombesikrings klinikker.

Originaltitel:Bombproof Your Horse
Sprog:Engelsk
Udgivelsesår:2004
Antal sider:192 sider, illustreret, billeder, paperback