Dette er en omfattende og uvurderlig guide til, hvordan man kan anlægge rideunderlag, som er brugbar hele året rundt. Dvs. at drænforhold, materialevalg, konstruktion af rideunerlag, og vedligehold af rideunderlag bliver diskuteret. Læseren kan således danne sig et godt og fyldestgørende indtryk af, hvilke løsningsmodeller, der vil fungere bedst til det givne formål.

Den nyeste udvikling, som har stor betydning i forhold til anlæggelsen af rideunderlag, er det patenterede rideunderlagssystem, der er blevet installeret hos en international anerkendt dressur rytter, samt den til stadighed opdaterede udvikling indenfor anlæggelsen og vedligeholdelsen af græsunderlag som bruges til f.eks. polo.

Alt i alt kan man med sindsro sige at denne bog forsyner rytteren, rideklubben, stutteriet mv., som ønsker at anlægge en ny ridebane, med revolutionerende og ny viden omkring kravene til materialer, dræn mv. Således vil enhver, som ønsker en super ridebane til helårsbrug, have stor glæde af at læse denne bog.


Forfatter: Ray Lodge og Susan Shanks

I 1980erne havde Ray Lodges datter brug for en ny og holdbar ridebane. Det skule være en ridebane på internationale mål, og den skulle kunne bruges hele året rundt. Ray Lodge undersøgte markedet, men han var ikke helt tilfreds med de materialer der fandtes på markedet.

Derfor gik han selv i gang med at eksperimentere med forskellige materialer til underlag samt forskellige former for dræn.

Endelig fandt Ray frem til noget, som virkede og efterfølgende har Ray Lodge installeret et utal af ridebaner for både rideklubber, proffesionelle ryttere og private ryttere.

Efter at have arbejdet 35 år i oliebrancen havde Ray Lodge lyst til at gøre noget for miljøet. Derfor har Ray Lodge indgået samarbejde med en virksomhed, som gør en stor indsats for at genbrugge bla. dæk fra biler.

Susan Shanks er en ihærdig rytter, som gennem mange år har afprøvet at ride på mange forskellige typer underlag. I dag rider hun på Ray Lodges underlag og med hans drænløsning i forbindelse med fremvisning af disse. Derudover arbejder hun også med markeds analyser.



Originaltitel:All-weather surfaces for horses
Sprog:Engelsk
Udgivelsesår:2005
Antal sider:112 sider, farveillustreret, hardback