At kunne forstå hestens adfærd er grundfundamentet i kommunikationen mellem hest og rytter, samt at respektere hestens naturlige behov. Men det er af lige så stor betydning, at rytterens øje lære at se, om hesten fungerer fysisk som ridehest. Hvordan bevarer man sin hest smidig? Hvordan opnår jeg større rygsving i ridningen? Hvilke muskelområder indikerer, at ridningen belaster hesten forkert? Hvorfor er hesten stiv på den ene volte? Hvorfor springer hesten kun an i venstre galop? Og hvorfor stejler hesten, når den skal frem i trav? Spørgsmålene er mange, når man som rytter ikke kan få sin ridning til at fungere.

Ingen er vel i tvivl om at gjordkramper, manglende rygsving, modstand i munden og manglende lyst til at blive redet, skyldes at hesten prøver at fortælle os, at den ikke har det godt. Men hvorfor opstår disse problemer, hvordan undgår vi de opstår og hvordan kommer vi, som rytter, videre med en hest, der allerede har disse symptomer.


I denne film viser Gitte Naldal vise hvordan hun gennem træning med hesten uden rytter, får en god atlet ud af din hest. Du ser hvor store belastninger hestens krop udsættes for ved f.eks. forkert longering eller dårlig tilpasset udstyr. Her vises i slow motion hvordan hesten bruger sin krop på en volte, og hvilke belastninger hesten får, hvis vi som ryttere ikke hjælper hesten med en træning, der gør den stærk.

De træningsteknikker Gitte Naldal bruger, kan bruges ved genoptræning, efter skade pause, til f.eks. avlshoppen der skal i gang, og som supplement til din ridning i hverdagen.

Uanset om du har en øm, modvillig, træt eller skadet hest, en hest du ønsker skal bevare sin smidighed - eller du har ønske om at udvikle din hest, så du kan nå endnu længere i din ridning - så er denne film et godt ”redskab” på vejen. Alle de viste træningsteknikker kan fungere med din almindelige træning og vil blot gøre din hest endnu bedre under rytter.

Gitte Naldal har et tæt samarbejde med udvalgte dyrlæger i forbindelse med, at din hest skal genoptrænes efter en skade.

Forfatter: Gitte Naldal
Længde: 60
Udgivet år: 2005
Sprog: Dansk
Format: VHS