|
Som den første danske familie kører Hans Erik Rasmussen og Birgitte Gyrd med deres børn i hestevogn gennem Polen, Ukraine og Rumænien. gennem fem måneder er parcelhuset skiftet ud med seks m2 og en hektisk hverdag med karriere og børn i institutioner "fyret" til fordel for frihed og samvær 24 timer i døgnet.
Med spørgsmål om foder og vand knytter de hver aften kontakt til lokale værter, der tæller hestefolk, landsbyledere, ludfattige familier, småbønder mfl.
Bogen er både en beskrivelse af et familieliv under usædvanlige forhold og et dybt indblik i vores østeuropæiske naboers liv.
Forfatter:
Hans Erik Rasmussen
Hans Erik Rasmussen er uddannet efter- og højskolelærer men lever nu som forfatter, foredragsholder og fotograf med speciale i Sydamerika, heste og rejser. Siden 1981 har han holdt ca. 1.000 foredrag om eventyrlige rejser med heste og kano gennem Sydamerika, Danmark og Østeuropa.
| Udgave nr.: | 1 | | Udgivet år: | 2003 | | Antal sider: | 268 sider + 64 farvefotos |
|