VIDENSCENTER  
      WEBSHOP  
      HESTEFAGBOGEN  
      GROVFODERMARKED  
      EJENDOMSMARKED  
      OPSTALDNING  
      EVENTS  
      SEMINARER  
      JERES HESTE  
      HESTEEJENDOMMEN  
      JERES PRODUKTER  
      OM HORSECONSULT  
   
 
Webshop
 

Handelsvilkår - Terms of trade

Klik dig direkte til information om

1. Virksomheden
2. Copyright
3. Priser & valuta
4. Betalingsmåder
5. Forsendelser til udland - delivery outside Denmark
6. Gavekort
7. Ekspedition & forsendelse
8. Fortrydelsesret
9. Reklamation
10. Videnscenter & Brevkasse
11. Nyhedsbrev - tilmelding & framelding
12. Personoplysninger & fortrolighed
13. Præmier og gaver
14. Ændringer, fejl & mangler

1. Virksomhed (sælger)

HorseConsult, cvr. nr. 21232130
Ingelstrupvej 5, DK – 4682 Tureby.
0045) 56 28 28 57

2. Copyright

Vores sparring og rådgivning er ’personlig’ og kan ikke uden videre anvendes i andre hestehold. Vi sælger know-how, og derfor gælder fortroligheden begge veje.

Ifølge gældende lov om ophavsret må tekst og fotos kun gengives eller mangfoldiggøres med fuld kildehenvisning og efter skriftlig aftale med HorseConsult.

3. Priser & valuta

Priser er altid anført i danske kroner og inkl. moms med mindre andet er anført fx. ved foredrag som kan være undtaget moms. Momsbeløbet oplyses både i ’indkøbskurven’ og på din kvittering.

4. Betalingsmåder

  • Dankort/Visa-dankort
    Betaling via Webshoppen er hurtigt, nemt og gratis for dig. Vælg produkt i Webshoppen, gå gennem 'kassen' og få din kvittering umiddelbart efter på mail (se evt. pkt. 11 vedr. 'cookies')
  • EAN nr.
    Handler du på vegne af en offentlig institution fx kommunalt ejet ridecenter, bibliotek, fritidshjem eller lignende så kontakt Kundeservice
  • Paypal.com
    Kvittering mailes efter dit køb.
  • Bankoverførsel
    Indbetal til kontonr. 6070 2565874 (Sparekassen Sjælland/MaxBank, Næstved). Kvittering mailes efterfølgende. En ordre der ønskes betalt via bankoverførsel vil være gældende i 10 dage fra ordredato, hvorefter den annulleres, hvis beløbet ikke er indgået.

Betaling via EAN, bankoverførsel og Paypal tillægges ekstra kr. 50,- til totalprisen inkl. moms og ekspedition til dækning af ekstra administration. Der kan være ydelser, hvor ikke alle betalingsmåder er mulige. Vi kan desværre ikke imødekomme ordrer pr. efterkrav.

5. Forsendelser til udland - delivery outside DK

Please contact Customer Service prior to making your purchase in relation to delivery charge for your country.

Opholder du dig i udlandet og ønsker at handle i Webshoppen, så kontakt Kundeservice inden dit køb, så vi kan foreslå den bedste leveringsmåde.
  • Eventuelle import- og toldafgifter afholdes af dig som køber.
  • Bankoverførsel fra udlandet skal ske til HorseConsult i dkr. og for din regning til IBAN DK0460700002565874, Swift code hahadk22.
  • Fortryder du senere dit køb, tilbageføres beløbet fratrukket vores faktiske udgifter.

6. Gavekort

Gavekortet bestilles via vores Webshop og mailes som pdf til den mailadresse, du anfører ved købet. Skal du bruge gavekort med et andet beløb end dem, vi har lavet på forhånd, så kontakt Kundeservice.

Gavekortet er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato og kan ikke byttes til kontanter.

Hvis du handler for mere end dit gavekort lyder på, skal restbetalingen overføres via dette link med dankortbetaling via Webshoppens betalingsgateway. Vi foreslår, du gi’r os et kald inden du går igang.

7. Ekspedition & forsendelse

Når du går frem til kassen efter valg af produkter, kan du se hvad varerne koster i ekspedition og evt. forsendelse.

Afhængig af hvilke varer du køber kan du se, at der kan være forskel i gebyrernes størrelse. Dette beløb fastsættes udfra varens vægt og udfra hvordan den sendes til dig. Fx. kan bøger og plakater ikke sendes sammen.

Har du valgt en kombination af varer, der giver mere end ét ekspeditionsgebyr, så tag gerne kontakt til Kundeservice. Hvis du er villig til at vente lidt længere på varen, så der kun bliver én forsendelse, kan det oftest lade sig gøre.

8. Fortrydelsesret

Generelt gælder, at kunden ved brug af gyldig fortrydelsesret i henhold til nedenstående vilkår vil modtage en skriftlig bekræftelse på ophævelse af købet. Fortrydelse af købet skal ske skriftligt.
  • Fysisk vare købt i Webshoppen

    Du har 14 dages fortrydelsesfrist, regnet fra den dag du modtager varen. Du kan fortryde ved enten at nægte at modtage varen fra postvæsenet eller ved at sende varen retur til HorseConsult, Ingelstrupvej 5, 4682 Tureby. Du betaler selv porto for returnering. Vi anbefaler, at du beder om en kvittering for afsendelsen.

    Hvis du vil returnere, skal varen være ubrugt og ubeskadiget og helst i originalemballagen. For film og andre forseglede varer gælder, at forseglingen ikke må være brudt.

  • Foderplaner

    Afbestilling af foderplan-/-er kan ske indenfor 2 døgn efter ordren ved skriftlig eller mundtlig henvendelse. Er en foderplan bestilt som hasteopgave, kan den ikke afbestilles, hvis opgaven er påbegyndt eller afsluttet - heller ikke selvom der er gået mindre end 2 døgn.

  • Konsulentbesøg
    Afbestilling af konsulentbesøg kan ske indtil 3 hverdage før det aftalte besøg. Sker afbestilling senere faktureres et beløb svarende til min. 1 time til dækning af forberedelse. Der faktureres for medgået tid ved besøg, dog min. 1 time. Tidsforbrug ifbm. opfølgning tillægges.

  • Hotline (telefonrådgivning)

    Afbestilling kan kun ske, såfremt ydelsen ikke er taget i anvendelse.

  • Grovfoderanalyser
    Afbestilling kan kun ske, såfremt analysen ikke er sat igang på laboratoriet. Der refunderes 50% af a' conto beløbet til dækning af faktiske omkostninger.

  • Specialopgaver
    Afbestilling af specialopgaver kan ske indenfor 8 dage efter ordren og kun hvis opgaven ikke er påbegyndt. Sker afbestilling senere faktureres et beløb svarende til tidsforbruget på afbestillingstidspunktet plus 100%.

  • Seminarer, kurser, foredrag

    Afbestilling kan foretages indtil 14 dage inden kursusdagen mod 50% af kursusgebyret. Ved afbestilling efter dette tidspunkt kan vi ikke refundere indbetalingen. Kursisten kan overdrage pladsen til anden deltager ved aftale med HorseConsult senest 2 hverdage før kurset.

  • Rejser

    Afbestillingsvilkår er anført under den enkelte rejsebeskrivelse.

  • Hestefagbogen

    Afbestilling efter aftalens indgåelse kan foretages uden beregning under forudsætning af, at oprettelsen ikke er påbegyndt. Er oprettelsen helt eller delvist fuldført faktureres for denne. Er annonceringen påbegyndt, følger fortrydelsesretten de vilkår for opsigelse, der er oplyst før aftalens indgåelse og beskrevet i ordrebekræftelsen.

  • Ejendomsmarked og Grovfodermarked

    Køber du en annonceperiode i Ejendomsmarkedet eller Grovfodermarkedet via Webshoppen accepterer du samtidig, at du ikke har fortrydelsesret som på de fysiske produkter i Webshoppen. Der ydes ikke refusion for annoncer, som ønskes slettet før aftalens udløb.

    Køber du en annonceperiode, hvor HorseConsult opretter din annonce manuelt gælder flg. vilkår:
    Afbestilling efter aftalens indgåelse kan foretages uden beregning under forudsætning af, at oprettelsen ikke er påbegyndt. Er oprettelsen helt eller delvist fuldført faktureres for denne. Er annonceringen påbegyndt, følger fortrydelsesretten de vilkår for opsigelse, der er oplyst før aftalens indgåelse og beskrevet i ordrebekræftelsen. Der ydes ikke refusion for annoncer, som ønskes slettet før aftalens udløb.

  • Events

    Afbestilling efter aftalens indgåelse kan foretages uden beregning under forudsætning af, at oprettelsen ikke er påbegyndt. Er oprettelsen helt eller delvist fuldført faktureres for denne.

9. Reklamation

Reklamationer over en leveret ydelse skal fremsættes skriftligt til HorseConsult senest 5 hverdage fra modtagelsen. Ved skriftlig reklamation sendes bekræftelse på modtagelsen.

For fysiske varer købt i vores Webshop gælder:
Svarer det leverede ikke til det bestilte eller har varen fejl, skal du reklamere skriftligt til HorseConsult inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen. To år efter modtagelsen af varen ophører retten til at klage iht. købeloven. Vi sender bekræftelse på modtagelsen af din reklamation.

For produkter købt hos vores annoncører gælder:
Hestefagbogen, Ejendomsmarked, Grovfodermarked, Opstaldning og Events er vores markedsføringsmedier. Ønsker du at reklamere over et produkt købt og/eller leveret af vores annoncører, skal du tage kontakt til sælger. HorseConsult er ikke ansvarlig for kvalitet, leverancer, priser mm

10. Videnscenter & brevkasse

Når du anvender VidensCentrets indhold, accepterer du samtidig, at informationen du modtager ikke kan erstatte individuel rådgivning samt, at HorseConsult som følge deraf ikke påtager sig erstatningsansvar.

Når du stiller et spørgsmål til Brevkassen, accepterer du samtidig, at spørgsmål og svar - eventuelt i revideret form og/eller anonymt - kan anvendes på HorseConsults og HorseConsults samarbejdspartneres internetsider og/eller skrevne medier.

Du er samtidig indforstået med, at ingen kan gøres ansvarlig for Brevkassens svar. Brevkassen er ikke en konsultation, og svarene kan udelukkende tages som uforpligtende, vejledende og ikke definitive. Du er ligeledes indforstået med, at dyrlæge altid tilkaldes ved akut sygdom eller tvivl.

11. Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig Nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at informationen du modtager er af generel karakter og ikke kan erstatte individuel rådgivning, samt at HorseConsult som følge deraf ikke påtager sig erstatningsansvar.

For at modtage vores e-NyhedsBreve kræves det, at du oplyser din mail adresse. Du kan altid afmelde NyhedsBrevet via et link i hvert e-mail nyhedsbrev, du modtager. Med din afmelding slettes din mail adresse fra vores system, og du vil derefter ikke længere modtage NyhedsBrevet.

Vær opmærksom på, hvis du har sat dit mailsystem til at videresende mails fra andre konti, kan det ske, du alligevel modtager det. Denne handling ligger i dit regi; altså i din mailopsætning, så det skal du selv ændre.

12. Personoplysninger & fortrolighed

Vha. cookies kan vi se, hvor brugerne kommer fra og, hvilke sider der interesserer dem. På den måde kan vi løbende forbedre vores kundeservice og brugeroplevelse. Ingen af disse oplysninger videregives.

For at du kan betale online, skal ’cookies’ være slået til i dit internetprogram, så systemet kan holde styr på, hvad du har lagt i ’indkøbskurven’.

I betalingsfasen er dine data beskyttet med SSL-kryptering. Kortoplysningerne opbevares ikke hos HorseConsult men sendes direkte til Nets (tidl. PBS).

Al information der tilgår os, betragter vi som intern mellem os og kunden/brugeren. Ingen information af privat eller økonomisk karakter videregives til trediepart med mindre der foreligger en aftale herom.

Mailadresser oplyst ifbm. tilmelding til eNyhedsbrevet videregives ikke.

Du kan og skal kunne stole på disse fakta. Hvis du på nogen måde er bekymret, så kontakt gerne vores Kundeservice eller ring 56 28 28 57.

13. Præmier og gaver

Alle kunder kan i forbindelse med køb af bøger og/eller film frit vælge et produkt fra vores kategori Vælg din gratis gave. Betingelsen for at erhverve et af disse produkter er beskrevet under hvert produkt. Er produktet ikke på lager, kontakter vi dig, så du kan vælge én af de andre gratis gaver på lager.

Der kan maksimalt vælges ét gratis produkt pr. ordre pr. dag. Vi forbeholder os ret til at nedskrive ordrer ved valg af flere gratis produkter samme dag, ligesom vi forbeholder os ret til at slette ordrer på gratis produkter, såfremt der ikke er bestilt andre betalende varer indenfor de rammer angivet for hvert gratis produkt.

Ved returnering af alle betalte produkter på en ordre leveret med ét gratis produkt skal det gratis produkt også returneres, da forudsætningen for et gratis produkt således er bortfaldet. Såfremt dette ikke sker, vil værdien af det gratis produkt blive modregnet i det beløb der tilbagebetales.

Gave udløst ved køb i Webshoppen samt præmier i konkurrencer kan ikke byttes eller veksles til kontanter. Der ydes ingen garanti, ombytnings- eller reklamationsret på disse produkter.

14. Ændringer, fejl & mangler

Forbehold for trykfejl og mangler. Ret til ændringer forbeholdes.

 
 
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Spørg løs om hold af heste, fodring, folde, staldindretning, hestevelfærd …
→ klik her

Leverandører: ’Vi er med her af én grund: Fordi det virker!’
→ klik her
Events
23.3.12
Nøglen til succesfuld træning. Seminaret for Dig*, Fredericia
20.6.12
6th European Workshop on Equine Nutrition, Portugal
Nyhedsbrev


Fra webshoppen

Horsemanship / bog - Udsolgt fra forlaget
Gi’ hesten nye udfordringer / bog
Fra videnscentret

Palomino
Shetlandspony
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 56 28 28 57 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP