|

|
|
 |
|
|
Hestevelfærd og foldens størrelse - Små folde giver ikke optimal hestevelfærd
|
12/9/2007
|
 |
Min fold er på 1.700 m2 - og jeg har fået at vide, at den er rigelig stor til vores to heste. Hvad siger den nye lov om heste om folde og hestevelfærd?
Mvh. Sigrid |
Fra: Sigrid |
 |
Kære Sigrid
Lad os slå det helt fast: Folde kan ikke blive for store, og 1.700 m2 er for lidt - selv til to heste. Også selvom lov om hold af heste angiver et minimumskrav til foldes størrelse på 800 m2.
Den nye lov om hold af heste er banebrydende for hestevelfærden. Danmark er nu blevet foregangsland for hestevelfærd, for ingen andre lande har en lovgivning der på samme måde sikrer nogle af hestens væsentligste behov. Men på nogle punkter er den ikke skarp nok i formuleringen. Minimumskravet til folde er alene et udtryk for hvad arbejdsgruppen kunne blive enige om, da de sad ved bordet. Så du skal ikke læse loven som, at opfyldelse af minimumskravet til fold giver optimal hestevelfærd.
Selvfølgelig er der også praktiske og økonomiske forhold der influerer på foldstørrelsen. De fleste af os har både matriklens beliggenhed og økonomien at tage hensyn til. Det er kun de færreste der kan tilbyde hestene enorme græsarealer.
Har du et mindre areal, behøver du ikke at fortvivle for der er mange aspekter der samlet medvirker til høj hestevelfærd. Ofte kan man sagtens finde rimelige kompromiser, hvor hestene sikres tilstrækkelig bevægelsesfrihed - selv med arealer på få hektar.
Hold hestens behov for øje, når du trækker hegnslinjerne og udnyt dine arealer bedst muligt. Få evt. hestekonsulent fra HorseConsult til at belyse de praktiske og sikkerhedsmæssige muligheder.
Hestevelfærd er en størrelse der er svær at måle, men sikkert er det, at jo større folde, desto mindre aggression mellem hestene og mindre risiko for skader. Jo større folde, desto mindre risiko for tabte sko pga. optrådte og mudrede folde.
Konklusionen er altså klar: Små folde giver ikke optimal hestevelfærd.
Jeg kunne uddybe mange andre aspekter, men hvis du vil ha’ et hurtigt overblik kan du finde de enkelte paragraffer her i Videnscentret under ”Lovgivning”. |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|