|

|
|
 |
|
|
R.A.O. - Følsomme luftveje
|
7/5/2008
|
 |
Hej hestebrevkasse
Min pony har problemer med irritation i luftvejene, hoster lidt og fryser ellers under arbejde. Der er kigget i luftvejene med kamera, men der var ingen infektion /slim at se, kun en lille smule irritation.
Den står nu på spåner og får vandet høet og vand i korn og er ude hver dag uden resultat.
Hvis det ikke er støv, hvilke andre ting kan så forårsage problemerne? Hvornår / hvordan finder man ud af om det kan være astma?
mvh. Pernille |
Fra: Pernille |
 |
Hej Pernille
Din hest har sandsynligvis RAO eller følsomme luftveje. Det er netop indåndingsallergi, som generer hver tredje af vore heste.
Du skal få den endoskoperet igen. Denne gang efter en arbejdsprøve, hvor hesten galoperes godt igennem. Sekretet sidder nemlig nede i de små forgreninger af luftvejene, hvor kikkerten ikke kan komme ned. Under arbejdsprøven vil sekretet komme ud i luftrøret, så man kan se det, samt tage en prøve ud til laboratoriet.
Oftest har hesten en følgeinfektion, som skal behandles med et effektivt antibiotikum ud fra laboratoriesvaret.
Derefter skal du bede om et rådgivningsbesøg f.eks. af HorseConsult. Management (pasning og pleje) er nemlig nøglen til en varig løsning på problemet, evt. sammen med lidt medicin i dårlige perioder. Oftest bruger vi i dag en lille smart maske, som giver et pust af medicin direkte ind via luftvejene, så de er beskyttet i de perioder, hvor der er flest allergener (irriterende fremmedlegemer) i luften - de fleste sådanne heste reagerer mest på støv og svamp.
Største synder er halm og hø - samt staldarbejde. Derfor vil wrap, alternativt plastindpakket kunsttørret hø, fra fabrikken tilsat melasse eller olie være det anbefalede grovfoder.
Forårsmånederne er i øvrigt oftest den værste årstid for disse heste. Sigt efter at få hesten hurtigst muligt udenfor at bo og overvej en form for løsdrift til vinter. Når der udføres staldarbejde mangedobles antallet af irriterende partikler i luften. Derfor skal hesten være ude af stalden, når der muges, strøes og fejes.
Træningsplanen laves efter samråd med dyrlægen efter dennes udredning, men inkluderer typisk en god galop hver dag ud ad en markvej for at "rense tændrørene"!
Venlig hilsen
Dyrlæge Niels Tellerup
|
Besvaret af: Niels Tellerup - Herning Hesteklinik |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|