|

|
|
 |
|
|
Giftige planter i græsmarken?
|
21/10/2008
|
 |
Kære Dorte Rebbe,
Vi vil til at benytte et gammelt, delvist tilgroet overdrev til græsning for vore heste og er kommet i tvivl om to af planterne, der gror der. Kan heste tåle at spise Gyvelbuske og Prikbladet Perikon?
Venlig hilsen,
Marion Huss |
Fra: Marion H. |
 |
Hej Marion
Overdrev og engarealer kan være dejlige opholdssteder for heste, men de er også tit voksesteder for en del mere eller mindre giftige planter eller urter. At tage overdrev i brug til afgræsning kræver derfor en forholdsvis systematisk gennemgang af arealet, når væksten er igang i forsommeren.
Gyvel er uden tvivl giftig, og Prikbladet Perikum - Hypericum perforatum eller Johannesurt - frarådes til indvortes brug til heste. Også selvom den betragtes som en lægeplante, der har fundet anvendelse som snapseurt! I litteraturen angives den at være virksom for heste som betændelsedæmpende ifbm. fx. sår, forbrænding og hudproblemer dvs. til udvortes brug. Planten indeholder en lang række flygtige forbindelser i den æteriske olie, hvor hypericin er den mest prominente.
Sammenfattet synes jeg, I skal iværksætte en "oprydning" på arealet for disse og andre muligt giftige planter, inden det tages i anvendelse til afgræsning.
Held og lykke.
Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|