|

|
|
 |
|
|
Hingsteføl der æder haler
|
18/4/2006
|
 |
Hej Dorte
Mit DV hingsteføl på 5 måneder er begyndt at æde de andre hestes haler. Ét er at han har ædt sin mors hale. Det ser tosset ud, men da jeg ikke bruger hende i den forstand, er det ikke det værste problem. Men jeg har en 2 års hoppeplag, der går sammen med dem, for at de kan lege, men hendes hale har han også ædt. Og da hun skal til kåring til næste år er det ikke godt, for det tager "pyntén" af hende.
Hvordan kan det være, han er begyndt med det, og vigtigst hvordan får jeg ham til at holde op? Jeg kan selvfølgelig lukke ham fra de andre. Men for det første, synes jeg det er lidt synd, og desuden skulle han jo også gerne lære at opføre sig ordentligt, da han gerne skulle sælges.
Jeg ved ikke om det betegnes som følnykker eller er en direkte handelsfejl! Jeg har prøvet at spraye noget hjortetaksolie i halerne på de andre heste. Det hjælper men skal jo gentages næsten hver dag, og de bryder sig bestemt ikke om det. Så jeg håber der er et eller andet man kan gøre? |
Fra: Alice Amdi |
 |
Haler vokser med ca. 2,5 cm/måned, så der går lidt tid før den bliver pæn igen! Men videre til en mulig forklaring på problemet: Et hingsteføl på 5 mdr. har ofte stadig trang til at die - men leger også meget. De øver sig i socialisering under leg med andre føl og plage, og det er samtidig med til at styrke dem fysisk og mentalt.
Mit gæt er at dit hingsteføl opfordrer til leg på denne noget uhensigtsmæssige måde. Og jeg vil tro, at hvis han får tilstækkelig med udfordring fra andre - gerne hingsteplage - så vil han få nok at se til og ikke have tid til at gnave i de andres haler. Så hvis ikke du har et eller flere hingsteføl i dit hestehold, skulle du måske invitere nogen til at holde ham med selskab. Indtil da er der næppe andet at gøre end at fortsætte med hjortetaksolien eller lignende ildelugtende produkt. |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|