|

|
|
 |
|
|
Friske urter mod luftvejsproblemer?
|
18/4/2006
|
 |
Findes der nogle planter eller lignende, som gror på marken og kan påvirke hestens luftveje i august/september? Der findes nogle gule blomster som blomstrer netop i august/september.
Det kunne være interessant at høre, om der er erfaring med eventuelle planter på marken. |
Fra: Pia Hansen |
 |
Hej Pia
Dine overvejelser er meget relevante - og i praksis vanskelige at håndtere.
Der findes en mængde urter/planter som synes at have en positiv indvirkning på hestens luftveje. Det er typisk tørrede planter, som er dyrket i renbestand dvs. på en dyrket mark hvor der kun findes disse planter. De fleste produkter der anvendes til det nævnte formål er en kombination af planter, som ikke kan findes på en mark, som slides af hestehove.
Et andet aspekt er at planterne kan være en-årige dvs. de kun vokser én sæson, og så er de væk igen. Et tredie aspekt er hvilken dosis der skal til for at opnå en effekt. Og det er umuligt at vide, når man ikke ved, hvilken mængde hesten reelt indtager.
Så min konklusion er pt., at hvis der er et problem som synes at kunne afhjælpes med urter, så er hesten bedst tjent med at få dem som et "tilskud"/top dressing i krybbefoderet. På den måde kan du "styre", at den får den mængde der skal til i den aktuelle situation.
mange hilsner
Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|