|

|
|
 |
|
|
Økonomien i hesteholdet: Hvad kan jeg fratrække af udgifter?
|
24/9/2008
|
 |
Vores hestehold består af 2 drægtige hopper, 1 plag, 1 pony og et par rideheste.
Vi har efter egen vurdering et normalt udgiftsniveau, men der er jo nogle udgiftsposter som over tid bliver ret store bla. smed, dyrlæge og ikke mindst foder.
Vi producerer ikke selv grovfoder, da vi ikke har ret meget jord. Det øvrige foder indkøbes.
Jeg er i tvivl om, hvilke omkostninger jeg må fratrække. Kan I hjælpe?
Med venlig hilsen
Bent |
Fra: Bent Andersen |
 |
Hej Bent
Som udgangspunkt skelnes der mellem hobby og erhverv. Uden at kende noget til den konkrete sag minder det meget om hobby. Ved en hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse. Såfremt der er tale om hobby kan et eventuelt underskud ikke modregnes i anden indkomst end den som du vil have på dine heste.
Du vil som udgangspunkt kunne fratrække de omkostninger som er direkte forbundet med dine dyr herunder foder, dyrlæge mv. Det kræver blot, at der er en indtægt fra dine heste at fratrække dette i.
I Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende under punkt E.A.1.2.2 finder du en beskrivelse af problematikken hobby/erhverv og en mere dybdegående forklaring.
For at kunne vurdere din sag konkret kræver det nogle flere oplysninger.
Med venlig hilsen
Peder Schrøder
----------------------
Hestefagbogen
Økonomirådgivning giver overblik - find en revisor
----------------------
|
Besvaret af: Peder Schrøder, økonomikonsulent, Sydhavsøernes Landboforening |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|