|

|
|
 |
|
|
Wraphø - hvornår skal det kasseres?
|
21/5/2008
|
 |
Jeg bruger græsensilage (wraphø) i små baller. Jeg vil gerne vide, om man må sortere i det, eller om hele ballen skal kasseres hvis man finder noget muggent i den.
Jeg ved godt at det hele skal smides væk ved døde dyr, men hvad med et muggent hjørne, mug i bunden eller lignende ?
Mvh. Anja |
Fra: Anja Lunn |
 |
Hej Anja
Lad mig starte med at sige, at det er umuligt at svare på uden at se det og lugte til det. Mug er ikke bare mug. Nogen heste er mere sarte end andre, og der må aldrig "spilles russisk roulette" med deres sundhed.
Holdbarheden af wraphø varierer meget! Afhængig af lugten i ballen, udseendet, hvor længe den har været åbnet, temperaturen, kvaliteten af ensileringsprocessen og andre forhold vil jeg i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er overhovedet er egnet som foder eller om det er rimeligt at fortsætte en evt. påbegyndt udfodring.
Nogen gange kan man nøjes med at fjerne den del af ballen, der er dårlig - men det forudsætter at grovfoderet iøvrigt er velensileret.
Man kan få udført en mængde analyser der - sammen med de øvrige observationer - kan være en hjælp til at at vurdere kvaliteten af ensileringsprocessen og den hygiejniske kvalitet.
Er foderet ikke velensileret, er holdbarheden lav, og der er risiko for at foderet indeholder visse svampegifte fx. fusarium, som man helt bør undgå.
Ønsker du mere uddybende afklaring, så kan du via vores Hotline sende os en eller flere prøver til gennemgang og vurdering.
Mange hilsner
Dorte Rebbe
|
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|