|

|
|
 |
|
|
Græsmark omlægning - kan rug bruges?
|
18/4/2006
|
 |
I forbindelse med omlægning af vores græsmark, som bliver brugt til wraphø og afgræsning til heste og køer, har vi talt om at så korn med græsudlæg. Kan man så rug og så lave helsædsensilage? Det kan bruges til køerne, men hvad med hestene? Hvilket græsfrø anbefales som udlæg (skal ligge 3-4 år før omlægning igen)? Med venlig hilsen Jytte |
Fra: Jytte Agerskov |
 |
Hej Jytte
Rug kan anvendes til heste som grønrug men ikke som helsædsensilage bla. pga. risiko for meldrøjer. Grønrug vil typisk have en fordøjelighed, der er lige høj nok til heste. Men du vil kunne anvende det i moderate mængder. Byg eller havre er ret velegnet til helsæd til heste. Mht. græsblandinger findes der to færdige med og uden kløver. Det er blandinger med sene græsser, der er velegnet til et slæt og efterfølgende afgræsning. Hvis du kun skal bruge marken til slæt (evt. 2 slæt), kan du vælge at iblande nogle mere tidlige græsser til de færdige blandinger. Der findes flere bla. rajgræsser, som er meget velegnede. Men der er i virkeligheden mange måder at kombinere græsser på afhængig af markens anvendelse, jordbundsforhold mm. Men jeg håber dette har bragt dig noget videre.
Bedste hilsner
Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|