|

|
|
 |
|
|
Sent fødte føl - er de stærke nok?
|
27/4/2006
|
 |
Hej Brevkasse!
Jeg læste med stor interesse svaret til Mia om ældre hopper i fol - det findes der mange meninger om! Ligeledes er jeg stødt på mange forskelllige meninger om juli-august - føl. Nogle siger, at sådanne føl er svagelige og ikke er rustet til at komme godt igennem deres første vinter - andre mener, at det ikke har den store betydning. Hvad mener I?
Venlig hilsen Marie |
Fra: Marie Jylov |
 |
Hej Mia
Forudsat at mangement er iorden mener jeg ikke, disse føl biologisk er mere svagelige. Men der kan være visse ulemper forbundet med sent fødte føl senere i deres liv. For eksempel er det defineret, at heste bliver 1 år ældre ved årsskiftet. Er en hest født 1. januar 2002 bliver den således 3 år pr. 1, januar 2005. Og er den født i august 2002 bliver den også 3 år pr. 1 januar 2005.
Hvis hesten - som er født sent på året - skal fremstilles til følskue, kåringer, ridetests, afprøvninger mm. vil den derfor som oftest være væsentlig yngre end dens "konkurrenter", og det øger ikke odds'ne for en høj placering. Men det kan øge risikoen for demotivation og skader, at vi sætter dem for hurtigt igang med træning, fordi vi gerne vil have dem til at deltage.
Så betydningen ligger for mig at se mere i vores brug af den og de vilkår vi byder den end i et reelt sundhedsmæssigt problem.
Venlig hilsen Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|