|

|
|
 |
|
|
Wraphø - tørstofindhold
|
18/4/2006
|
 |
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilket tørstofindhold wraphø skal have for at være optimalt til heste? På forhånd tak. Mvh. Tine |
Fra: Tine Andersen |
 |
Der er flere forhold der skal overvejes i den forbindelse. For at der kan ske en egentlig konservering via ensilering skal der være en vis mængde vand til stede. Det betyder i praksis, at hvis tørstofindholdet kommer meget over ca. 70 vil ensileringen – altså konserveringen – ikke ske ensartet igennem ballen. Og sandsynligvis vil der også være en nedsat dannelse af mælkesyre, som jo virker konserverende. Men flere faktorer spiller ind bla. sukkerindholdet i græsset.
Nogle hestefolk vælger at tørre græsset mere end 80% tørstof. Det går nogle gange godt, men oftest ses større eller mindre partier af skimmelsvampe mellem stempelslagene og på det yderste lag græs. Så et for højt tørstofindhold giver en uensartet konservering og vil overordnet set nedsætte holdharheden.
Det du spørger om - som jeg læser det - handler mere om hvad heste tåler. Og det er så det næste aspekt, når grovfoder er korrekt produceret. Erfaringen viser at langt de fleste heste tåler wraphø med et tørstofindhold på min. 55% - gerne højere. Men det skal sammenholdes med det øvrige indhold af fx. protein og fordøjeligheden af organisk stof. Jo vådere, jo mere proteinrigt og jo højere fordøjeligheden er – desto oftere ses løs gødningskonsistens.
Et tørstofindhold i intervallet 65-75% vil være at foretrække.
De bedste hilsner
Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|