Hej Brevkasse
Jeg ejer en dejlig hoppe på 8 år. Hun er krybbebider, men det er ikke noget man kan se på hendes tænder. Hun har ikke haft kolik en eneste gang i de 5 år, jeg har haft hende. Men jeg hører tit den gamle skrøne om, at hun kan lære andre heste at krybbebide. Er det rigtigt eller er det bare en myte, der trænger til at blive slået ihjel? Før i tiden stod hun med en krybbebiderrem, men hun kunne godt sluge luft uden at sige en lyd. Jeg tog den af også fordi jeg læste et sted, at krybbebidningen kunne være en måde for hesten at stresse af på. Er jeg helt forkert på den? Hjælp mig. Hilsen Jonna
|
Krybbebidning opstår især hos heste, der holdes under forhold, som gør at de er understimulerede eller, som vi siger i daglig tale, at de keder sig. Det er i hvert fald den teori, vi hidtil er gået ud fra. Og det betyder, at en del af årsagen til krybbebidning er understimulation. Hvis naboheste til en krybbebiderhest skal kunne lære unoden, kræves der altså, at disse heste også keder sig. Omvendt, hvis de ikke keder sig, har de heller ingen grund til at begynde at krybbebide.
Derfor har du efter al sandsynlighed ret, at det at en krybbebiderhest skulle kunne lære naboheste at krybbebide, er en gammel skrøne, der trænger til at blive aflivet.
Hos heste, der har udviklet unoden tidligere i livet, kan det være så godt som umuligt at vænne dem af med unoden igen, også selvom de holdes under gode forhold. Det virker som om de er stærkt motiverede for at udføre handlingen. Måske derfor har tyske forskere også kunnet påvise, at krybbebidning kan medføre en sænkning af hjertefrekvensen, en reaktion, der normalt sættes i forbindelse med en behagelig sindstilstand. Omvendt, hvis en hest er stærkt motiveret til at udføre adfærden, men hindres i det af en krybbebiderrem, kan man godt forestille sig, at det medfører en vis grad af frustration hos hesten.
Amerikanske undersøgelser har iøvrigt vist, at den mængde luft, der sluges i forbindelse med krybbebidning/vindslugning, er så ringe, at det kun yderst sjældent kan føre til kolik (vindkolik). Med andre ord, at krybbebidning øger risikoen for kolik synes også at være en gammel skrøne, som trænger til at blive sendt hinsides.
I øvrigt ser det ud til, at andre hidtidige forestillinger omkring krybbebidning også skal revideres. Engelske undersøgelser, der er så nye, at de endnu ikke er afsluttede, antyder, at anlægget til krybbebidning lægges allerede i følalderen og på en eller anden måde hænger sammen med mavens produktion af mavesyre kontra den form for fast føde, føllet optager efter fravænningen.
I betragtning af hvor mange heste, der står og gylper løs rundt om i de danske hestestalde eller, hvad der måske er værre, hvor mange heste, der går rundt med krybbebiderrem eller bliver opereret for krybbebidning, har denne type forskning umådelig stor betydning for hestes velfærd. |
