|

|
|
 |
|
|
Giftplanter - findes der en oversigt?
|
26/4/2006
|
 |
Findes der en liste over planter, der er giftige for heste? |
Fra: Helle Daltoft |
 |
Hej Helle
Desværre findes der ikke en oversigt over alle giftige planter. Den ville nu også blive ret omfattende - især hvis giftplanter udenfor Danmark skal medtages.
I den faglitteratur vi benytter findes heldigvis en del information om planter, der er giftige for heste. Nogle af disse findes heldigvis ikke under vores himmelstrøg. Andre som fx. brandbæger er udbredt i Danmark og kan især give problemer, hvis de kommer med i grovfoderet. Deres giftighed bevares, selvom de konserveres, hvorimod andre planters giftighed aftager ved konservering. Du kan bla. læse mere her.
Et andet eksempel på en dansk plante der er giftig for heste er ranunkel, som også er ret udbredt. De færreste ville vel forvente, at gulerodstop kan være giftigt, når roden ikke er det. Men det er faktisk tilfældet. I praksis skal der dog indtages en betragtelig mængde før forgiftningssymptomer forekommer, så det er næppe et reelt problem.
Mange hesteejere diskuterer forhold omkring hestes adgang til naturlig bevoksning og vilde planter. Nogle ønsker ligefrem, at hestene selv skal kunne finde forskellige urter eller planter. Problemet er dog, at ikke alle heste er lige gode til at undgå de giftige planter. Særlig sultne heste eller ponyer holder sig ikke tilbage. Heste der opholder sig på lavtliggende engarealer i sensommeren kan få sår på muler og i kodebøjninger pga. såkaldt fotosensibilisering forårsaget af giftige planter, der påvirker leverfunktionen. Derfor er det ikke altid hensigtsmæssigt, at heste eller ponyer får adgang til udyrkede arealer. Det kan hurtigt blive aktuelt igen, så du finder mere information her.
Med venlig hilsen
Dorte Rebbe |
Besvaret af: Dorte Rebbe - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|