|

|
|
 |
|
|
Wraphø med mærkelig lugt
|
9/10/2005
|
 |
Hej der!
Min græsensilage lugter af tang! Det jeg sidst har købt har ikke haft samme sødlige og tobaksagtige lugt som jeg har været vant til. Det lugter mere i retningen af tang. Hvordan skal sådan noget lugte? Der går ca. 2.1 kg til 1 foderenhed, og det indeholder ca. 60 % vand.
Jeg har prøvet at give hestene noget, og det er godt nok væk om morgenen, men de springer ikke over det som normalt. Jeg har jo både hørt om pølseforgiftning og andre ubehageligheder, så det kan godt bekymre mig lidt. Håber I kan hjælpe mig. |
Fra: Tinna Larsen |
 |
Hej Tinna
Det er et spørgsmål jeg hyppigt bliver stillet. 2 kg/foderenhed og 60% vand lyder umiddelbart iorden.
Selvom lugten af wrappen er anderledes på dette parti end det du tidligere har brugt, kan det sagtens være iorden. Det du skal være særlig opmærksom på er hvis wrappen begynder at varme, danner "kager" af fx. skimmelsvampe, lugter sødligt vammelt, klistrer sammen og bliver fedtet. Du skal også være opmærksom på klumper af jord og sand og døde dyr - eller dele af døde dyr. Sidstnævnte kan nemlig være årsag til forgiftning men er heldigvis meget sjælden.
Når wrappen er god, lugter den frisk syrligt - nærmest tobaksagtigt, er grønlig i farven og afgrøden kan ret nemt skilles ad. Lugten kan variere afhængig af hvilke græsser der er anvendt, slættidspunkt, klimaforhold mm.
God fornøjelse.
|
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|