|

|
|
 |
|
|
Ungheste og opstaldning - Hvor lidt plads kan de nøjes med?
|
4/6/2007
|
 |
Jeg vil gerne vide, om det er helt uforsvarligt og ulovligt at have 2 1-års heste gående på godt 1.000 m2? De vil have en stor boks på ca. 25 m2, som vil blive brugt som løsdrift. De vil have mulighed for at have ca. 600 m2 stor firkantet fold at gå på, og kunne løbe "rundt om huset" på de resterende 400 m2. Hvis græsset ikke er nok, vil jeg selvfølgelig fodre ved siden af.
På forhånd tak.
Helle Nielsen |
Fra: Helle Nielsen |
 |
Min umiddelbare vurdering er, at det er meget lidt plads til 2 heste i den alder. Pt. er der ingen lovmæssige krav som "bestemmer" hvad man skal, så det du påtænker er ikke ulovligt. Men man skal vurdere rimeligheden af arealet udfra kendskabet til hestenes behov og logiske betragtninger.
Der vil aldrig blive græs nok på 1.000 kvm, så du vil under alle omstændigheder være nødt til at fodre ved siden af - både sommer og vinter. Samtidig får hestene kun i ringe grad mulighed at få dækket deres behov for fødesøgningsadfærd. Og en vinterperiode vil omdanne folden til en mudret eller i frostvejr meget knoldet fold.
Jeg synes, du skal undersøge mulighederne for udvide deres areal. Har du ikke selv mere jord, kan du måske få hjælp fra en nabo ved at leje jord hos ham, der støder op til din. Et aflangt areal på min. 5000 kvm, hvor de kan galoppere i højt tempo vil være acceptabelt efter min mening, men de kan aldrig få for meget plads!
Held og lykke |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|