|

|
|
 |
|
|
Allergisk hest (svampesporer og støv) - kan han tåle wraphø?
|
10/9/2008
|
 |
Vi har en hest, der er allergisk overfor svampesporer og støv. Vi giver ham pt. hø, der er vandet i 24 timer, og han står på spåner. Dette giver ham ingen gener. Kan vi istedet for hø bruge wraphø til ham? Og hvad er wraphø egentlig? MVH. B. Jensen |
Fra: B. Jensen |
 |
"Wraphø" er græs, der er fortørret og presset og indpakket i mange lag lufttæt plastik. Den rigtige faglige betegnelse er græsensilage, men der findes et hav af synonymer, som nogen gange er ret misvisende. Af andre betegnelser kan nævnes balleensilage, silawrap, silowrap, høsilage mv. Kært barn har som bekendt mange navne.
Forudsat at kvaliteten af græsensilagen er iorden, kan du sagtens bruge det til din allergiske hest. Typisk er der kun et ringe indhold af svampesporer og støv, der kan trækkes ned i luftvejene - hvis nogen overhovedet. Det du skal finde, må ikke være al for tørt - for så kan det støve lidt alligevel, selvom det har været indpakket.
Der er efterhånden mange, der fortørrer græsset så meget, at det næsten er hø inden det bliver presset og pakket, men det er altså ikke altid en fordel.
Du kan finde leverandører af græsensilage i Grovfodermarkedet i menuen til venstre. Vi kender ikke kvaliteten af det foder der ligger der, men vi kan formidle kontakten på denne måde.
Held og lykke
|
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|