|

|
|
 |
|
|
Færdigudvokset allerede? Oldenborger plag vokser ikke
|
4/11/2008
|
 |
Jeg har en oldenborg plag på 2 år og 160 cm i stang. Tilsyneladende er den holdt op med at vokse, og det er jeg lidt ked af. Kan det tænkes at han er inde i en periode, hvor han ikke vokser?
Kan jeg give ham noget specialt som måske for ham til at vokse igen? Han er 100% ren oldenborger. Begge forældre er langt højere, og jeg havde håbet på, at han ville overskride de 165 cm i stang.
Jeg vil nødig skille mig af med ham, da jeg har fuldt hans opvækst siden han blev født. Men jeg er selv en høj pige, og hvis han er færdig med at vokse nu bliver han simpelthen ikke høj nok. Håber I kan hjælpe mig. |
Fra: Charlotte Steiner |
 |
Hej Charlotte
Når han som to-årig er 160 cm i stang, så er han ikke lille af vækst. Han kan også sagtens nå at vokse flere cm endnu - måske endda de fem cm du havde forventet.
Jo, det kan godt tænkes, at han ikke vokser meget lige nu. Det bedste for en unghest er at vokse støt, men nogle gange "holder de en pause" og vokser så igen senere. En blodprøve med analyse for alkalisk fosfatase kan afsløre, om han stadig vokser.
Du kan ikke give ham noget ekstra for at han vokser mere. Og han må ikke overfodres, så bliver han bare fed, og det er usundt for ham.
Det bedste du kan gøre er at sikre, at hans foderplan holdes løbende opdateret, så den er tilpasset hans behov og huld. Det kan du få gjort hos HorseConsult, se her hvordan.
Som oldenborger er han sikkert en relativ kraftig type, så det er ikke sikkert, at din højde i forhold til ham behøver blive et problem.
Held og lykke med ham. |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|