|

|
|
 |
|
|
"Legetøj" til heste
|
18/4/2006
|
 |
Kære brevkasse!
Jeg har en super dejlig 7 årig dansk varmblod, han har ingen stald uvaner, men han keder sig frygtelig meget. Han bliver redet hver dag 1 times tid og er på fold 2-3 timer dagligt.
Han står og svinger hovedet i cirkler, når han er på stald. Det ser voldsomt ud og jeg er bange for, han kommer til skade! Min hestemassør siger at det også giver spændinger og stivhed i nakken!
Jeg har hørt, at man kan lave noget legetøj selv, hvor man hænger en gren op i boksen. Har du nogle tips?
Jeg håber du kan hjælpe mig og min hest! På forhånd tak!
Venlig hilsen Stine |
Fra: Stine Petersen |
 |
Der er flere muligheder, men det bedste er jo at lade ham være så meget ude som muligt. Måske vil han trives i en løsdrift? Det næstbedste er så at give ham såkaldt miljøstimuli. det kan være ophængte grene - der hyppigt skiftes ud - plastikdunke uden låg, fender til både, bildæk mm. Det vigtigste er at han finder dem interessante og bruger tid på leg med dem. Måske kan hans rastløshed også afhjælpes ved at skifte til boks med mere udsyn, andre naboer mm.
Husk at det er vigtigt at få løst problemet inden det bliver alvorligt.
Held og lykke |
Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult® |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|