|

|
|
 |
|
|
Transport af føl i trailer?
|
18/4/2006
|
 |
Vores dejlige welshpony har lige fået føl og skal til hingst om 1 mdr. Hvordan skal vi køre med føllet. Lader man det gå frit rundt i traileren? PÅ FORHÅND TAK - HILSEN PIA |
Fra: Pia Villadsen |
 |
Den bedste måde at transportere et føl på er at holde det adskilt fra hoppen, så hun ikke kan komme til at træde på det eller på anden vis beskadige det under transporten, men ikke mere adskilt end at hun føler at være sammen med føllet. Dvs. hun skal helst kunne se det. Endvidere skal stedet, hvor føllet står, være sådan at det ikke kommer til skade hvis det skulle miste balancen under kørslen. Hvis transporten varer længere end 15-20 minutter, skal føllet endvidere kunne ligge ned på et blødt underlag (halm). Hvis traileren er bred nok er det som regel bedst at lade hoppen stå som normalt, og at lade føllet stå foran hende. De to rum skal være adskilt, så føllet ikke kan gå tilbage til hoppen. Eftersom føllet næppe er vant til at stå bundet, må det heller ikke stå bundet under kørslen.
Du omtaler ikke, om hoppen er vant til at blive transporteret i en trailer. Men en forudsætning for, at transporten kommer til at gå godt, er naturligvis at hoppen er bekendt med situationen og forholder sig roligt. Hvis det ikke er tilfældet, skal også hoppen lære at blive transporteret. Og den træning, som også føllet skal deltage i, skal I påbegynde i god tid inden den egentlige transport finder sted. Begynd altså helst flere uger i forvejen.
Held og lykke med foretagendet |
Besvaret af: Jan Ladewig, prof. husdyradfærd og -velfærd |
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|