Græssyge

20/10/2008

Hej Dorte!
Vi har måttet lade en dejlig "hjemmelavet", kernesund, 6års varmblodsvallak aflive med diagnosen, kronisk græssyge. Et langt forfærdeligt mareridt af et sygdomsforløb og hvad nu! Vi har 11 heste. Hvordan skal vi forebygge græssyge? Tør man lukke hestene på græs i maj måned? Hvor mange heste rammes årligt af denne sygdom? Hvor i landet? Dyrlægerne har svært ved at stille diagnosen! Hvad ved Du?

Håber Du vil hjælpe med Din viden, da det er en så grusom måde at miste sin hest på og det er ret få der ved, hvad det er for en sygdom.

Hilsen Majken

Fra: Majken Jargil

Hej Majken
Det er et meget spændende emne, du tager fat på. Jeg må starte med at sige, at der ikke findes noget éntydigt svar på dit spørgsmål. Forskere er generelt uenige om, hvad der forårsager sygdommen. Og derfor vil du også finde forskellige svar fra forskellige dyrlæger.

I gamle dage var bønderne på landet meget afhængige af hestene som trækdyr - de var primært arbejdsheste. I 30'erne blev mange heste i Skotland så syge af græssyge, at de enten døde eller blev aflivet. Det gav enorme problemer for landbruget, som jo ikke kunne undvære de mange tusinde heste, som det faktisk drejede sig om. Derfor var de nærmest tvunget til at investere i traktorer, som jo var et ret nyt landbrugsredskab på det tidspunkt.

Også herhjemme er sygdommen kendt. De værste tilfælde synes at være på øen Saltholm udfor Amager, hvor der i en årrække døde en del heste, som var lukket derud på sommergræs. Til sidst turde man ikke sætte heste på sommergræs på øen. Der er desværre stadig heste der dør hvert år, hvor diagnosen netop har været - græssyge. Der er rapporteret tilfælde i hele landet.

I nyere tid har man forsket en del i græssyge på University of Edinburgh. Men desværre er man ikke kommet frem til noget éntydigt svar. På Landbohøjskolen var der en dyrlæge, som nu desværre er død, dyrlæge Espersen. Han undersøgte sygdommen og "botaniserede" en del på Saltholm. Han fandt – ligesom forskerne i Skotland – at der måtte være tale om en fodringsbetinget sygdom med en sammenhæng til græsset hestene indtager.

Hvis man kort skal sammenfatte, hvad undersøgelser har vist, synes årsagen at skyldes, at græs kan indeholde visse svampe. I de svampe findes stoffer, som virker som en gift på hestenes tarmsystem og fremkalder en lammelse af den muskulatur, der omgiver tarmen med bla. synkebesvær, svær kolik og dehydrering til følge. Sygdommen kan gå over i et kronisk forløb, hvor prognosen er meget dårlig.

Desværre er der mig bekendt ikke nye undersøgelser, der afdækker årsagen mere entydigt. Der er bestemt behov for forskning og feltundersøgelser for at finde årsagen/-erne til græssyge.

Jeg har gennem de senere år samlet en del navne på hesteejere der har mistet heste på denne måde. HorseConsult/Hesterådgivningen udfører ikke decideret forskning men vi indsamler data til mulig senere anvendelse for fx. studerende, der ønsker at undersøge årsagssammenhængene som en del af deres studie på Landbohøjskolen.

Vi vil derfor opfordre hesteejere, der har mistet en eller flere heste med diagnosen græssyge om at nedskrive ALLE relevante data om forløbet og sende/maile dem til os. Med tiden vil datamaterialet være af et sådant omfang, at det måske vil kunne bruges i en dyberegående undersøgelse.

Relevante data er bla.:

• Hvilken form for græs findes/fandtes på de folde, hvor hestene første gang blev observeret som syge?
• Hvor stort var/er arealet, og hvor mange år havde/har der været græs på arealet?
• Hvordan var vejret i foråret/sommeren, hvor sygdommen blev konstateret?
• Hvor gammel er/var hesten på det tidspunkt, hvor den blev syg?
• Hvor lang tid var den syg, og hvilken behandling fik den?
• Kom den sig?
  
  
• Er der tidligere/senere observeret heste med græssyge på det samme areal?
• I så fald hvor mange?
• Hvordan var vejrforholdene i den/de forårs- og sommerperiode(r)?
• Hvilke tiltag har der været for at undgå sygdommen?

Samtidig vil vi gerne oprette et netværk til bla. agronomer og dyrlæger mhp. at udveksle information og erfaringer om forhold, som menes at have betydning for sygdommen. Måske kan denne form for indsamling af information bidrage til yderligere afklaring af den meget alvorlige sygdom. Dette er således også en opfordring til interesserede kolleger i branchen om at kontakte os.

Besvaret af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult®

Ifølge gældende lov om ophavsret må materialet kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.