Exmoor pony - vildtlevende

Exmoor ponyen, som nu lever vildt på Langeland, hører til de meget få tilbageværende vilde hesteracer i Europa, som eksperter mener nedstammer fra fortidens vildheste. Hestene ligner – til forveksling – de vildheste vores forfædre for mere end 10.000 år siden malede i klippehuler, bl.a. i Sydfrankrig.

Af: Skov- og Naturstyrelsen

Exmoor ponyer lever i dag vildt på Sydenglands lyngklædte heder nær Exmoor og er en af Europa’s ældste oprindelige ponyracer. Eksperter mener, at Exmoor ponyen nedstammer fra de vilde heste, som for 200.000 år siden vandrede over den sump, der senere blev til den engelske kanal. Man mener, at Exmoor ponyen er en "rigtig" vild pony, fordi de små, hårdføre dyr har været isoleret på Exmoor’s heder og derfor i stor udstrækning har bevaret deres oprindelige præg og adfærd.

Exmoor ponyen er omkring 130 centimeter høj og har brun pels med sorte ben og hove. Den er lys – næsten hvid – omkring mule og øjne. Man ved ikke hvorfor ponyen har udviklet de lyse partier om mule og øjne. Måske hjælper de lyse markeringer med at udviske hovedets konturer og bevægelse, når et rovdyr skal fokusere på ponyen.

Det kræver sin pony, at leve på Exmoor’s magre, forblæste heder. Derfor har racen under de mange tusinde års frie og barske liv, udviklet en række særlige egenskaber for at kunne overleve. Ponyen har f.eks. et stort kraftigt hoved med et kæbeparti, hvor der er plads til store tænder, der kan tygge mager føde som f.eks. tørt græs, lyng og urter. Små afrundede ører er en god forsikring mod at få forfrysninger i ørerne, og en bred og muskuløs krop og kraftige ben er nødvendige, når ponyen skal færdes i et koldt og uvejsomt terræn. Store, lidt udstående øjne kan vagtsomt se stort set hele horisonten rundt, og den brune pels hjælper ponyen med at falde i ét med landskabet.

Pelsen – vildhestens overlevelsesdragt
Exmoor ponyen er klædt på til al slags vejr. Pelsen, som består af dækhår og uldhår underneden, virker som vind- og regnfrakke. Ponyen kan simpelthen ikke blive gennemblødt. Pelsen virker også isolerende og holder på varmen. Det kan man f.eks. se om vinteren, hvor sneen bliver liggende på ryggen af ponyerne uden at smelte. Ponyen fælder den kraftige vinterpels om foråret.

Exmoor ponyer på Langeland
Med det formål at skabe en naturattraktion og at prøve en ny type pleje af naturarealer har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med projekt "Naturturisme i det Sydfynske Øhav" udsat vilde heste på et areal på langeland.

Læs mere på hjemmesiden for
Skov- og Naturstyrelsen, Fyns Statsskovsdistrikt

Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.