Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Betalingsservice - det nemmeste i verden

Hesterådgivningen
forside produkter log ind  Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen


Hesterådgivningen


SERVICES

Hestefagbogen
Grovfodermarked
Opstaldning
Kalender
Butikken
Videnscenter
Nyhedsbrev

RÅDGIVNING

Telefonrådgivning
Konsulentbesøg
Foderplaner
Grovfoderanalyser
Kurser
Specialkurser
Specialopgaver

OM OS

Kontakt os
Profil
Betalingsvilkår
Fortrolighed
Tip en ven


Hesterådgivningen

Videnscenter - Søg i artikler og brevkasse

Hesterådgivningen Hesterådgivningen

OM HORSECONSULT

FODRING, FODERPLANER TIL HESTE

GROVFODER, MARK & MASKINER

HESTEAVL, EKSTERIØR & KÅRING

HESTEEJENDOMME, STUTTERI & HESTEPENSION mv.

HESTELEKSIKON & ORDBOG

HESTENS ADFÆRD & HORSEMANSHIP

HESTERACER & PONYRACER

HESTEVELFÆRD, SUNDHED & SYGDOM

ISLÆNDER I AVL OG BRUG

LOVGIVNING, HANDEL & FORSIKRING

MARKEDSFØRING - Få gang i Dit mersalg!

OPSTALDNING & STALDMILJØ

RIDEHESTEN, RIDNING & GANGARTER

ØVRIGE INFORMATIONER

Fritekstsøgning:

Alle ord skal forekomme Mindst et ord skal forekomme

 

Er hestehegnet sikkert?

Der er mange grunde til, at heste hvert år bryder ud fra folde - til skade for både sig selv, hestepassere, bilister, materiel mm.

Af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult®


Den væsentligste faktor - foldstørrelse
Foldens størrelse er formentlig den væsentligste faktor i dette aspekt. Når heste der ikke kender hinanden lukkes sammen, stiger risikoen for skader i en forholdsvis kort periode. Afhængig af hestenes psyke og sociale adfærd og plads i hierarkiet vil det tage kortere eller længere tid førend der falder ro over flokken.

Folden bør være af en størrelse som gør det muligt for hesten, der rangerer lavest i hierarkiet, at komme på afstand af den dominerende hest, så den ikke jages. Typisk er rektangulære folde mest velegnede i denne situation.

Der kan aldrig gives entydige og totalt sikre retningslinjer for foldes størrelse. Der er i skrivende stund ikke lavet videnskabelige adfærdsstudier, der med sikkerhed afklarer dette forhold.

Praktiske erfaringer med foldstørrelse
I en ældre undersøgelse af hesteholderes praktiske erfaringer med hegn blev der spurgt til størrelsen af foldene. Sammenfattet var hesteholderne af den opfattelse, at folde til en enkelt hest burde være min. 20 x 50 m. På folde med 2 heste eller flere burde folden være min. 50 m bred og 100 m lang.

I 2004 er der ikke nogen lovmæssige regler for foldes størrelse. Overordnet kan folde ikke blive for store - regelsæt eller ej. Der er selvfølgelig andre forhold fx. hvor meget jord man råder over, græsmarkspleje og praktiske hesyn, der også influerer på foldenes størrelse.

Spænding på hegn
Der bør altid være spænding på el-hegn. Koldblodstyper som fjordheste, islændere, shetlændere mfl. har en rigtig god appetit og vil tit søge mod græsset under hegnet. Er spændingen for lav, mærker de den ikke og mister "respekten" for hegnet. Det betyder også, at man i løbet af sæsonen kan blive nødt til at sprøjte under hegnet for at hindre græsset i at nå tråden eller båndet.

Foderforsyningen
Et afledet aspekt af græsmarksplejen er græsforsyningen. Erfaringer viser, at en del uheld indtræffer om efteråret på folde, hvor der ikke er græs nok til at dække hestenes behov. Samtidig sætter heste vinterpels i denne periode og mærker ikke spændingen i hegnet som de gør ved sommerpels.

Indgangen til hestefolden
Ledåbninger udgør også en risiko. Hestene kan "klumpe sammen" ved leddet, og hvis hierarkiet ikke er stabilt kan det give overdreven aggression mellem enkelte heste, hvor de kan få ben eller haler i hegnet.

Et faremoment er også, at heste kan rende ud, når en person åbner leddet for at tage en enkelt hest ud. Ved anvendelse af sluser ved ledåbninger kan dette problem nemt afhjælpes. Det kan være til stor hjælp for især uerfarne personer inkl. børn.


Selve leddets udseende har også betydning. Det skal være synligt og uden risiko for ben i bånd, der er efter ladt på jorden mm.

Fordelen ved elastikled og fjederled er bla. at leddet altid vil være "oppe i højden", og der skal ikke reguleres som det er tilfældet med bånd eller reb. Disse led må dog aldrig strækkes mere end angivet i vejledningen for produktet. Der er flere eksempler på, at haler har siddet fast i fjederled, fordi hestene har ventet ved leddet ved aftentide, og der er kommet mange insekter. Elastikled vurderes derfor som værende mere sikkert end fjederled. Et endnu bedre og mere sikkert alternativ er faste låger.

Manglende vedligehold af hegnet
Manglende vedligehold er en meget væsentlig faktor i relation til risiko for skader

  • hegnstråd, bånd eller lægter
  • isolaterer
  • led
  • spændingsgiver mm.

Hvornår er risikoen for skader størst

  • ubetænksom eller urigtig håndtering af hesten
  • for små folde
  • for mange heste på arealet
  • ny hest i flokken
  • hopper i brunst
  • nyfødte føl
  • for lidt spænding i hegnet
  • insektangreb
  • manglende vand- eller foderforsyning
  • køretøjer der havarerer på folden
  • skud fra jægere
  • lavtgående fly
  • markafbrænding
  • militærøvelser
  • andre uvante og pludselige hændelser

Inden udlukning på folden
Kontrollér hegnet, spændingsgiver mm. inden sæsonen. Gør det til en vane at rydde op under hegnet, fjern rester af gamle hegn, ødelagte rafter, gammel tråd og andet gemt i skellet. Og efterlad iøvrigt ikke traktorer, vogne eller andet maskinel på folden, for hestene kan sidde fast eller skades på det.

Sørg for at hegnet er synligt, at tråden eller båndet er strammet op, isolatorer er intakte efter vinteren og spændingen er tilstrækkelig. Ryk vandkar væk fra hegnet og stil dem aldrig i hjørnerne på folden.

--------------------------------------------

Vi håber, at disse generelle retningslinjer kan medvirke til at mindske skader på heste mfl. Alle forhold og tænkelige situationer er ikke medtaget og informationerne gives uden ansvar.

Find flere informationer om hegn i HorseConsults Videnscenter - og find ALT til reparation og vedligehold af hegn her i Hestefagbogen.

 


Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.



Hesterådgivningen

Nyhedsbrev

Fra Kalenderen

19/2/2009
Göteborg Horse Show, Sverige
6/9/2009
Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads
3/7/2009
Ringridning i Aabenraa - 3.-7. juli
12/12/2008
Åbent hus, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Vejle

Fra Hestefagbogen

Bideskinne - krybbe
Ridefilm
Clostridium botulinum - analyse
Foder - hest
Tilskud - anti-stress

Fra Videnscentret

Lungeemfysem
Forblandinger og tilsætningsstoffer
Hestesko
Hestefodring - 14 gode regler om fodring af heste og ponyer
Halefjer



 
Hesterådgivningen
HorseConsult/Hesterådgivningen
Skovhøj - Ingelstrupvej 5 - DK-4682 Tureby
Tlf. +45 56 28 28 57 - Mobil +45 22 42 44 86
E-mail: post@hesteraadgivningen.dk - www.hesteraadgivningen.dk

Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen