Græssorter og græsblandinger til hestefolde og grovfoderproduktion

Sammensætningen af de forskellige græssorter og græsblandinger udarbejdes løbende af Danmarks Jordbrugsforskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Af: Planteavls- og maskinkonsulent Jørgen Ravn

Afprøvning af græssorter
Hver enkel græs- og kløversort bliver afprøvet i renbestand. Ud fra hver sorts udbytte og kvalitet afgøres det hvilke sorter, der skal indgå i blandingerne. Sorterne bliver ikke afprøvet i en blanding med andre sorter.

For hesteblandinger kunne slidstyrke være en interessant parameter at få bedømt. Der er mig bekendt aldrig blevet foretaget test af de forskellige sorters slidstyrke. Så vi kan ikke udvælge sorter ud fra egenskaben slidstyrke.

Hesteblandinger
Hesteblandingen uden kløver skal bestå af følgende arter:

• 65% (procent på grundlag af kg frø):
  Sildig rajgræs (gerne fordelt på 1-4 sorter)
• 15%: Timothe
• 20%: Engrapgræs

Hesteblandingen med kløver skal bestå af følgende arter:

• 60%: Sildig rajgræs
• 10%: Timothe
• 20%: Engrapsgræs
• 10%: Hvidkløver

Alle firmaer skal respektere de 2 angivne blandingsforhold der gælder for hesteblandinger.

I Danmark er det kun få firmaer, der står for hovedparten af frøgræsblandinger. Firmaerne bruger kun deres egne sorter i de i alt ca. 30 frøgræsblandinger, der forhandles i Danmark.

Det er nok af akademisk karakter hvis man skal vælge frøblanding ud fra de enkelte sorters egenskaber. "Valget" sker oftest der hvor man køber sit frø. Nogle (de fleste) forretninger lagerfører kun 1 mærke. De færreste lagerfører flere mærker.

I snakken om hesteblandinger tror jeg ikke på, at der er den store forskel i kvalitet og udbytte mellem de enkelte firmaers frøblandinger.

Kløver i blandingerne kan have en jordforbedrende effekt. Kløver har nemlig den evne, at den kan opsamle frit kvælstof og indlejre dette i planten. En kløvergræsmark kan derfor "opsamle" mere kvælstof end en ren græsmark. Derfor skal en kløvergræsmark ikke tilføres lige så meget kvælstof. Kløver har ganske givet en strukturforbedrende effekt på jorden – men den er svær at måle.

Græsmarken sidst i marts
For at sikre at græsmarkerne til hestene er helt i orden, bør disse checkes ved en inspektion i denne periode. I afgræsningsmarker skal plantetallet være ca. 400 pr. m2. Der må ikke være bare pletter der er større end en gummistøvle (str. 44-46) svarende til 10-20 x 30 cm. Ellers bør der foretages en genetablering.

For at sikre en stærk og frodig græsmark, bør der tilføres gødning i marts – april måned (kørselsforholdene skal selvfølgelig være i orden). Afhængig af kløverprocenten i marken tilføres der til afgræsningsmarker 25 - 60 kg kvælstof pr. ha. Med hensyn til gødskning af græsmarker bør der tages højde for den kvælstofkvote man har på sin ejendom (hvis man køber afgiftsfri gødning).

--------------

Du kan finde mange flere artikler om græs og græsmarker her i HorseConsults "Videnscenter".

Har du brug for yderligere information og rådgivning omkring græsmarkspleje, græsfrø m.m. kan du slå det ønskede emne op i www.hestefagbogen.com

Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.