Igennem de seneste årtier er heste blevet afprøvet på forskellig måde i avlsforeningernes regi. Hvad angår brugsegenskaber er der typisk tale om en afprøvning af gangarter og springevner, samt ridelighed/villighed under rytter. Nogle afprøvninger er længere varende og inkluderer blandt andet en vurdering af hestens temperament og omgængelighed i stalden.
Som på alle områder, vinder den moderne teknologi også ind på hesteverdenen. Det betyder, at man har fået redskaber som mere detaljeret og objektivt kan undersøge og analysere hestens gangarter og springteknik.
Kort beskrevet går metoden i denne forskning ud på, at man filmer heste i bevægelse med et særligt kamera, som kan tage mange billeder (200-300) pr. sekund. Forinden har man markeret nogle præcist definerede punkter på for- og bagben. Billederne analyseres efterfølgende.
Der forskes hele verden over inden for hestens grundgangarter. I det følgende beskrives kort nogle af de forsøgsresultater, som er opnået i Sverige og Holland.
Forskelle på god og dårlig travbevægelse
En gruppe svenske forskere undersøgte i 1994 otte heste. Fire af hestene havde fået høje karakterer for trav (8-10) og fire havde fået lave karakterer (4-7). Formålet var at se, hvilke faktorer der adskilte de to grupper. De gode heste tog længere skridt, tidsrummet mellem de diagonale benpar var i jorden var højere. Endvidere bøjede de mere sammen i albue- og knæled, samt strakte mere i hase- og kodeled.
De samme forskere igangsatte også en undersøgelse af 6 Grand Prix heste for at se, hvilke krav der stilles til travbevægelsen hos heste, for at de kan arbejde i samlede gangarter herunder udføre passage og piaffe. Ud over de forventede resultater såsom at skridtlængde og hastighed faldt, når samlingsgraden steg, fandt de også at vinklerne i albue- og knæled samt bagknæ- og haseled siger mest om hestens kapacitet for svær dressur. Desuden er hældningen for lårben/- bækken vigtig, og dermed vinklingen i fundamentet.
Hvor hestene i Sverige blev filmet under rytter, har man i Holland lavet undersøgelser, hvor hestene travede på løbebånd.
Bedømmelse af travbevægelse på helt unge heste
24 varmblodsplage i alderen 26 måneder blev bedømt af dommer og oprangeret efter det lineære scoringssystem. De samme plage blev også filmet på løbebånd. Der viste sig at være en stor sammenhæng mellem den subjektive og objektive vurdering. Faktorer såsom skridtlængde og -varighed, skulderleddets rotation og kodeledsvinklen havde stor sammenhæng med de egenskaber, som dommeren bedømte.
De ovenfor nævnte plage blev fulgt af forskerne fra 4 måneders alderen. Formålet var at følge udviklingen i bevægelsesforløbet i trav og om muligt at identificere nogle parametre, som allerede på et tidligt tidspunkt kunne forudsige deres gangartsformåen som udvoksede heste. Det viste sig, at skridtlængden og støttefasens længde steg med alderen, hvorimod vinklerne i svingfasen, fremførings- og tilbageføringsfasen ikke ændrede sig. Desuden var den maksimale udstrækning af kodeleddet i støttefasen uændret.
Litteraturen beskriver også forskningsresultater, hvor man har kigget nærmere på springteknik hos heste. Dette område er p.t. knapt så undersøgt som gangartsområdet.
Springteknik hos elitespringheste
Et eksempel er dog en undersøgelse af 29 top springheste, som blev filmet da de deltog i de Olympiske Lege 1988. Formålet var at undersøge springteknikken hos elitespringheste. Resultaterne af undersøgelsen viste blandt andet, at forhindringens bredde tilsyneladende ikke havde indflydelse på hastigheden til springet, samt placering af afsæt og landing. Ydermere viste det sig, at de gode heste - defineret som dem med få fejl - havde en lavere hastighed i svævningsmomentet over springet. Ligesom de placerede bagbenene tættere i afsættet og forbenene tættere i landingen.
Nye afprøvningsmetoder i fremtiden
Som det fremgår bliver der forsket meget inden for dette område. Der er ingen tvivl om, at det på sigt kan få indflydelse på de afprøvningsformer, som bliver benyttet i avlsforbundene. Metoden er stadig i sin vorden; men med yderligere undersøgelser kan den udvikle sig til et nyttigt værktøj i forbindelse med bedømmelse af heste.
Kilde: Hestekongres 2001, Landscentret Hest, Konsulent Else Libach Hansen
|
