Ifoling af goldhopper

Hvad kan hoppeejeren gøre for at opnå en bedre følprocent?

Af: se nedenfor

Vejret spiller en stor rolle (dagslyset) for, hvornår hoppens seksualcyklus starter og hermed årets første brunster.

Ved starten af bedækningssæsonen i marts befinder hopperne sig på 3 forskellige niveauer:

1. Brunstløse vinterperiode
2. Forlænget mellembrunstperiode
3. Brunstcyklus er startet

1. Brunstløse vinterperiode:
Det er normalt, at hopperne går ud af brunst i vinterhalvåret, "går i dvale", hvor æggestokkene bliver inaktive. Hvis man ønsker at få disse hopper i gang, er der kun at forlænge dagslyset (kunstigt lys i boksen), så hoppen tror at foråret er kommet. Man kan evt. samtidigt forsøge en hormonbehandling (progesteron).

2. Forlænget mellembrunstperiode
Hoppernes æggestokke er "startet", og der er mange små ægblærer (follikler) og små gule legemer i æggestokkene, men endnu har der ikke været udviklet en stor moden ægblære (follikel) og dermed en brunst. Pga. Tilstedeværelse af gule legemer i æggestokkene produceres der progesteron, der tilbageholder brunsten. Hvis hoppen endnu ikke har vist brunst, kan man ved at undersøge en blodprøve for progesteron indholdet, finde ud af om hoppen er i en mellembrunstperiode eller i den vinterbrunstløse periode. Hvis progesteron indeholdet er over 1 ng/ml, er der gule legemer og hoppen er i mellembrunstperiode. Denne gruppe hopper kan behandles til brunst med prostaglandin, der opløser det gule legeme, hvorved progeseron indholdet falder ned under 1 ng/ml, og hoppen bliver brunstig.

3. Brunstcyklus er startet
Her er ingen problemer. Man skal stadig huske på, at den første brunst kan være op til 2-3 uger, uden at der i det hele taget dannes en moden follikel. Hvis hoppen skal bedækkes i den første brunst, kan det derfor anbefales at få den gynækologisk undersøgt af sin dyrlæge, så man ved, om der er mulighed for, at hoppen kan blive drægtig. Husk på, at det ikke er gavnligt ukritisk at deponere sæd i livmoder, da risikoen for infektion (livmoderbetændelse) herved vil øges.

Svaberprøve (tamponprøve)
En af de hyppigste årsager til goldhopper, er stadig betændelse i livmoderen. Det er sjældent, at den er så alvorlig, at det giver anledning til flydninger, hvorfor det eneste symptom er omløbning evt. med uregelmæssigt interval. Derfor kan livmoderbetændelse (urene hopper) kun opdages ved at dyrke bakterier taget fra en svaberprøver. Unghopper (maidens) kan også være urene (inficeret), selvom de aldrig har været bedækket. Det ses hyppigst hos de hopper, der har en stor slap skedeindgang (skamlæber). Ellers sker den hyppigste forurening af fødselsvejen med livmoderbetændelse til følge ved fødslen. De fleste hopper er dog i stand til at rense sig selv.

Hvis en hoppe løber om, kan det, uanset om man tidligere har fået taget en svaberprøve, anbefales at tage en ny prøve. Kun et positivt resultat kan bruges. Svaberprøven skal tages i brunsten. Hvis man tager svaberprøven for tidligt i brunsten, er resultatet også usikkert. Kun når hoppen er godt brunstig, er bakterierne fri i brunstsekretet i livmoderen. Hvis man skal lave en prioritetsrækkefølge for, hvornår man skal tage svaberprøve, er det følgende:

1. Goldhopper
2. Omløbere
3. Følbrunsten
4. Unghopper, der ikke tidligere har været bedækket

Årsager til at hopper ikke kan blive ifol
Hvis en hoppe har været gold i to år, kan det anbefales at få taget en vævsprøve (biopsi) af livmoderen for at se, om den i det hele taget kan blive ifol eller hvilken behandling der skal foretages.

Der findes mange årsager til, at hopper ikke kan blive ifol. Her skal blot nævnes nogle af de hyppigste årsager:

Store slappe, ofte hældende, skamlæber:
Herved suges der luft og bakterier ind i skeden. Disse hopper bliver ikke ifol, hvis ikke skamlæberne sys til en mindre åbning (caslick). Ses særligt hos ældre hopper.

Tidlig fosterdød bl.a. pga. manglende progesteron dannelse:
Om hoppen danner nok progesteron kan undersøges ved en blodprøve

Tvillingedrægtighed:
Kan ses ved scanning af hoppen. Problemet skal løses inden hoppen er 35 dage henne i drægtigheden, da muligheden for behandling (prostaglandin eller klemning af ene foster) herefter forringes kraftigt.

Tidlig fosterdød:
Kan eventuelt opdages ved scanning

Væske i børen:
Kan ses ved scanning

Ved alle problemhopper er det således nødvendigt med en grundig undersøgelse, for at forsøge at finde årsagen.

Hvad kan hoppeejeren gøre for at opnå en bedre følprocent?
Korrekt fodring (mineraler – vitaminer, god græsning)
Motion
Lys – ude hele dagen – kunstigt lys
Ormekur
Grundig brunstkontrol
Noter datoer for brunsternes start og ophør
Noter brunsternes styrke og regelmæssighed
Undgå følbrunsten
Undersøge for flåd
Være tilstede ved folingen
Lade navlestrengen være uberørt i mindst 5 min.
Kun desinfektion af navlestrengen
Råmælk
Motion af hoppe efter folingen

Hvad kan hoppeejeren lade sin dyrlæge gøre?
Tamponprøve af alle goldhopper
Alm. gynækologisk undersøgelse af alle goldhopper. Syning (caslick) af stor og slap skedeåbning, hvis nødvendigt
Hvis gold i 2 år: vævsprøve af livmoderen
Hvis omløber, så fornyet tamponprøve
Follikelkontrol (ægblærekontrol). Undgår unødige bedækninger og i flere tilfælde at bedække på 2 æg
Scanning – undgår de fleste tvillinger og tidlig fosterdød.
Drægtighedsundersøgelse – undgår i de fleste tilfælde tidlig fosterdød og "tomme" hopper.
Hormonbestemmelse (progesteron)
Vaccination før foling så føllet fødes med maksimale antal antistoffer (modgiftstoffer)
Kontrol af efterbyrd og fødselsvej efter foling
Måling af føllets antistof (modgiftstof) kan ske 2-4 dage efter fødsel. Hvis føllet ikke har fået nok råmælk dvs. antistoffer, skal der gives plasma, så beskyttelse mod infektioner (betændelse) opnås. Undgå infektion som forkølelse, lungebetændelse, tarmbetændelse osv.

Kilde: Hestekongres 2001, Landscentret Hest

Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.