Forfangenhed: Fra vinterfodring til sommerfodring. Forslag til indgræsning

Langt de fleste heste kommer på græs om sommeren. Det er den mest naturlige måde for hesten at hente sit foder på. Men vi skal finde en passende balance, så hestene på den ene side får det græs de har brug for. Og på den anden side – at de ikke bliver syge af det.

Af: Dorte Rebbe Schou - HorseConsult®

Langt de fleste heste kommer på græs om sommeren. Det er den mest naturlige måde for hesten at hente sit foder på. Men vi skal finde en passende balance, så hestene på den ene side får det græs de har brug for. Og på den anden side – at de ikke bliver syge af det.

I praksis ser vi mange forskellige måder at have heste på fold på. I nogle hestehold er hestene på græs hele døgnet eller bare i dagtimerne. Færre vælger at have hestene ude om natten og inde om dagen, selvom det kan være hensigtsmæssigt, hvis solen er stærk, og der er mange insekter. Andre vælger slet ikke at have deres heste på græs, men det ligger langt fra hestens naturlige adfærd og behov.

Heste er jo også forskellige, og der er også forskel på foldstørrelser og hvor meget græs de giver. Samtidig skal vi have vores nye viden om græssers fruktanindhold med i planlægningen – og så kan det godt blive ganske kompliceret. Men lad os forsøge at gøre det mindst muligt komplekst, for heste er nu engang indrettet til at fordøje græs – såvel fint som groft græs.

Fruktan i græs
I løbet af dagen danner græsset sukkerstoffer bla. fruktaner. Hvis nattemperaturen er under ca. 5o lagres fruktanerne - især i plantens nederste del. Sukkeret bruges så senere til vækst, når temperaturen stiger.

Fruktanindholdet er altså højst i den nederste del af planten. Så jo længere nede på planten der bides, jo mere fruktan vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er det ikke en klar fordel at vælge en græsfold med meget kort græs. Et andet aspekt er at græsset tager skade af dødbidning – men det er beskrevet i andre af vores artikler om græsmarkens pasning og pleje.

Hvordan mindskes risikoen for forfangenhed?
Nyere undersøgelser indikerer, at risikoen for forfangenhed kan mindskes ved at vente med græsning til efter middag. På den måde er der lidt styring på indtaget af græs og fedme forebygges. Og da fedme er en disponerende faktor er pointen her at holde hesten i passende huld. Nogle heste - og i særdeleshed ponyer – bliver for fede, hvis de får adgang til græs hele døgnet. I de situationer kan løsningen være jordfold med vand og halm en del af tiden.

Når græsmarken er klar i første halvdel af maj, skal hestene langsomt vænnes til græsset. Det kan være svært – for hvordan forklarer man en hest, at den skal tygge langsomt og ikke foræde sig, når nu frisk græs er en livret, som den har ventet på en hel vinter.

Er du ejer af en hest med ”særdeles god appetit”, kan det være en idé at gøre den mæt inden den lukkes på fold. Et fyldende lav-energi foder som opblødte roepiller kan få selv den mest sultne hest eller pony til at ”gå et par gear ned”. Værd at prøve – også for de ”normalt sultne” heste.

Tager vi udgangspunkt i heste der har indtaget konserveret grovfoder i vinterperioden, vil disse heste kunne starte med 1/2 time på græs. Anden dag 3/4 time og tredie dag 1 time. Er hestene ikke disponeret for forfangenhed eller kolik, kan du nu lægge 1/2 time til pr. dag, til du når 8 timer. Herefter er risikoen for fordøjelsesmæssige problemer minimal, og efter ca. en uge på græs i dagtimerne er hestene klare til at være på folden hele døgnet. Dette "program" tager ialt ca. 3 uger. Har hestene gået på vinterfold med græs vil de alt andet lige behøve en kortere tilvænningsperiode.

Læg mærke til hvad der sker med hestene efter den første uge. Hvor de før ikke var til at fange af frygt for at komme tilbage på jordfold, bliver de nu stående og græsser videre, selvom du nærmer dig. De begynder også at holde ædepauser.

Ovenstående angivelser er kun vejledende, for nogle heste kan kræve en længere tilpasningsperiode. Har din hest først én gang været forfangen, bliver den det nemmere igen. Har den tendens til gæringskolik, skal du også være særlig opmærksom.

Løsningsmuligheder
Stribeafgræsning kan være en udmærket løsning, for der kan du styre at heste dagligt eller efter behov tildele et nyt areal. Men arealet må ikke dødbides, og derfor skal du ofte flytte ”striben”.

Der kan være andre løsningsmuligheder der passer bedre til dit hestehold, end det er beskrevet her. HorseConsults Hotline kan give dig flere måder at mindske risikoen på. Du kan læse mere samt tilmelde dig her.

BEMÆRK - HorseConsult/Hesterådgivningen påtager sig intet ansvar for nogen form for sygdom der måtte opstå under eller efter anvendelsen af disse vejledende angivelser.

Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.