Eksteriørbedømmelsen er et vigtigt styringsredskab i avlsarbejdet – men langtfra hele sandheden!
"Eksteriørbedømmelsen bruges til at fastholde de enkelte racers karakteristika, samt til at give grundlag for optimal brugsværdi og holdbarhed"
Grundlaget for hestens eksteriør er bestemt af den anatomiske bygning (skelettet), samt de påhæftede muskler. Et hesteskelet består gennemsnitligt af 205 knogler, som bevæges i forhold til hinanden af ca. 700 muskler gennem et stort antal led. Der er mange ting at tage hensyn til i så kompliceret en opbygning, og i de fleste tilfælde er der en "glidende" overgang mellem det optimale og det uønskede.
Eksteriør kan defineres som hestens ydre form eller kontur. Selv om det næppe er muligt at opnå det perfekte eksteriør, bør heste, såvel hopper som hingste, med alvorlige svagheder altid bortselekteres i avlsarbejdet. Der er nemlig stor overensstemmelse mellem hestens udseende/bygning og hestens brugsværdi/holdbarhed. Man skal også være opmærksom på, at arvelighedsgraden på de bedømte eksteriørtræk er så høj, at der er en betydelig sammenhæng mellem det vi ser/bedømmer på et avlsdyr, og det vi kan forvente at genfinde hos afkommet.
Det er selvfølgelig vigtigt at huske, at hestens bygning kun er en af mange faktorer som bestemmer muligheden for den ønskede bevægelse, brugsværdi og holdbarhed. Af de vigtigste faktorer kan nævnes egnethed, vilje, fodring og træning. Ved bedømmelse af heste bør der altid tages et vist hensyn til alder, samt trænings- og fodertilstand.
Bygning kontra temperament/vilje
Man hører ofte påstande om at "en god hest kan have hvilken som helst form". Som eksempel bruges ofte heste med grove bygningsfejl eller en uhensigtsmæssig type, som har opnået bedre resultater end heste med korrekt bygning. Disse undtagelser bekræfter blot reglen om, at den mest harmoniske og velbyggede hest har de bedste betingelser for holdbarhed og gode præstationer, forudsat interiøret er i orden. Det vil sige temperament, vilje, energi og samarbejdsevnen i det hele taget. Hestens arbejdslyst m.m. kan til en vis grad kompensere for uheldig bygning, men ikke for holdbarhed og optimal funktion på langt sigt.
Eksteriørbedømmelsen
Formålet med en detaljeret bedømmelse og beskrivelse af de enkelte legemsdele er at vurdere hestens eksteriør- og bevægelsesmæssige fordele, ulemper og mangler. Erfarne hestefolk vil som regel hurtigt kunne vurdere en hests eksteriør og bevægelse, og i et kort sammendrag nedfælde en præcis beskrivelse. For de fleste, som arbejder med heste vil det være nødvendigt at gå systematisk til værks, når heste bedømmes, og medtage de enkelte bygningstræk. Dette gælder også ved køb af hest, hvor fejlvurderinger kan koste dyrt. I forbindelse med kåringer, dyrskuer og andre udstillinger er systematik og fagudtryk, samt beskrivelse af positive og negative egenskaber ønskelig, da beskrivelsen er et vigtigt rådgivende element for avlere og brugere. Man må aldrig fokusere på ligegyldige detaler. Det gælder først og fremmest om at se på, om der er noget af det helt rigtige i det pågældende individ, om det er racetypisk og konstrueret til at opfylde brugerens krav. Det bør ligeledes vurderes om hesten er i besiddelse af de ønskede egenskaber i så rigt mål, at der er noget at give videre af – om hesten er "betydelig".
De enkelte eksteriør og legemsdele benævnes ens, hvad enten der er tale om sportsheste, en pony eller en svær hest, men selv om begreberne er de samme, er betydningen af dem ikke ens. Manken hos en ridehest ønskes f.eks. velmarkeret, lang og med jævn overgang til ryggen. En velmarkeret manke er ønskelig hos rideheste af hensyn til rytterens placering m.m., hos andre racer ville man finde det forstyrrende for harmonien. Derfor er avlsmålet og racebeskrivelsen et nyttigt udgangspunkt for korrekt bedømmelse og fortolkning af resultatet. Mange af de betegnelser, som bruges i eksteriørvurderingen og beskrivelserne, er specialiserede fagudtryk, derfor kræver de i mange tilfælde en nærmere forklaring.
En god type – til hvad ?
De fleste avlsretninger indleder bedømmelsen med vurdering af type og kropsform. For at kunne bedømme, beskrive og give karakter for typen er man nødt til at gøre sig klart, hvad det er for en slags hest, man søger.
Følgende indgår generelt set i typebedømmelsen: - Racetilhørsforhold (specialracer, svære heste, ponyer m.m.)
- Kønspræg
- Harmoni
- Store rammer (lang skulder og et langt kryds ønskes. Hals og midtstykke ønskes med passende længde og der ønskes god muskelansætning i de nævnte kropsstykker)
- Dybde og bredde
- Opfylder hestens eksteriør de krav brugen stiller?
Følgende indgår generelt set ikke i typebedømmelsen:
- Fundamentets korrekthed
- Bevægelsen
Man kan opstille forskellige kriterier for bedømmelsen af hestens enkeltdele, men for bedømmelsen af type og kropsform er det straks vanskeligere. Det kræver indgående kendskab til racens gennemsnitlige niveau og den ønskede brug, samt en fornemmelse af eventuelle ønsker om ændringer/udvikling. Man får som avler det bedste indblik i den ønskede type ved at følge bedømmelser, hvor mange dyr er samlet.
Øvrige bedømmelseskriterier
Hovedet vurderes med hensyn til størrelse, form og udtryk. Halsens længde, form og ansætning vurderes. Der gives en samlet karakter for hoved og hals, med i vurderingen indgår nakkens længde og foreningen mellem hoved og hals i øvrigt.
Skulderen vurderes med hensyn til længde, retning, hældning og især frihed. Manken vurderes med hensyn til højde, længde og bredde. Der gives en samlet karakter for skulder og manke.
Overlinie og bagpart omfatter ryg, lænd, kryds og lår. Der vurderes med hensyn til længde, retning, hældning, muskelfylde og specielt for lændens vedkommende angående smidighed, evnen til at overføre bevægelsen fra bagpart til forpart, gennem midtstykket (lænd og ryg) på en hensigtsmæssig effektiv måde.
Fundamentet (for- og baglemmer) vurderes men hensyn til stilling, man ønsker hesten står lige på sine ben uden brydninger i tåakserne. Der ønskes kun en vinkel i hestens tå, nemlig i kodeleddet. Vurdering af lemmernes dimension, i forhold til de øvrige kropsdimensioner, indgår også i bedømmelsen. Hvis dommerne skønner dimensionen passer til hesten, skriver de: "passende føre", er de for klejne betegnes de ofte som "fine" , og er de forholdsvis kraftige betegnes de som "føre". Lemmernes sundhed vurderes, de ønskes rene og tørre (uden galledannelser og overben m.m.) og ledvinklerne vurderes. Hovene er også et vigtigt element i vurdering af lemmerne, både størrelse (i forhold til hesten), form og hornkvalitet vurderes. Der gives karakter for forlemmer og en for baglemmer, hvor alle de nævnte kriterier indgår.
Bevægelsen vurderes med hensyn til korrekthed, takt, regelmæssighed, elasticitet, rummelighed, afskub og bæring. Der er racemæssige forskelle på, hvordan man opdeler bevægelseskaraktererne, nogle avlsretninger giver karakterer for skridt, trav og galop. Andre deler karaktererne op i en karakter for korrekthed og en for elasticitet, afskub og bæring.
Den sidste karakter er for helhedsindtryk. Her afvejes positive og negative egenskaber inden for de enkelte bygnings- og bevægelseskriterier. Der er direkte sammenhæng mellem helhedskarakteren og kåringsklassen, hvis afstamningen opfylder kravene for de enkelte avlsforbund.
Beskrivelserne – et vigtigt værktøj for avleren
Det er afgørende at fortolke dommerens bedømmelser rigtigt, for at komme videre som hesteavler. I forbindelse med kåringer og andre steder hvor 10 points skalaen bliver brugt, er det vigtigt at huske, at karakteren 6 er middelkarakteren, 7 er ret godt og 5 knap tilfredsstillende.
Det betyder, at karakteren under 6 er utilfredsstillende i forskellig grad og over 6 er tilfredsstillende i forskellig grad. Se den vejledende bedømmelsesskala i tabellen:
| 10 | Prima | | 9 | Særdeles godt | | 8 | Godt | | 7 | Ret godt (tilfredsstillende) | | 6 | Middel | | 5 | Knap tilfredsstillende | | 4 | Ikke tilfredsstillende | | 3 | Manglende | | 2 | Dårlig | | 1 | Meget dårlig |
Skulderen er måske beskrevet som "kort og stejl" svarende til karakteren 5, hvorimod manken er beskrevet som "lang og velmarkeret" svarende til karakteren 8. Dommerne er i en sådan situation nødt til at finde et kompromis i den samlede karakter, som enten vil blive 6 eller 7.
Derfor er det ikke nok med talangivelse – beskrivelsen er altid vigtig for forståelsen af karaktergivningen.
Hvis en hoppe har under seks i gennemsnit, bør man overveje, om man skal avle på hende, og i stedet bruge andre hopper, der ligger højere.
Beskrivelserne og karaktererne er også et godt værktøj, når man skal overveje hvilken hingst, der egner sig til hoppen. Har hoppen en svaghed i sin beskrivelse, bør man som udgangspunkt finde en hingst, der er stærk på dette område.
Spørg hvis du er i tvivl!
Der kan opstå mange spørgsmål, når man står med resultatet i hånden, spørg evt. dommerne på bedømmelsespladsen, og bed dem evt. vise hvad et eventuelt problem er – på hesten. Opstår problemerne senere, er man altid velkommen til at kontakte Landskontoret for Hestes konsulenter, hvis man ønsker hjælp til fortolkningen.
Forfatter: Landscentret Hest / Eksteriørdommerkursus 2001
|
