Mange hesteejere tror, at mavesår kun rammer væddeløbsheste. Nu viser en dansk undersøgelse, at hver anden hobbyhest også lider af den smertefulde sygdom.
Dyrlæge Nanna Luthersson har undersøgt i alt 200 heste og konstateret, at 53% af dyrene havde mavesårsforandringer i middel eller sværere grad.
Nanna Luthersson vil ikke drage forhastede slutninger. Men meget tyder på, at forklaringen skal findes i den måde, de fleste af os holder hest på.
Fra stepperne til stalden
Hesten er oprindeligt tilpasset livet på stepperne, hvor dyrene brugte det meste af døgnet på at æde. I dag opholder de fleste heste sig mange timer i en boks, hvor de kun får foder to-tre gange i døgnet.
Hestens mavesæk producerer mavesyre døgnet rundt. Når der er foder i hestens mave, bruger den mavesyren til at nedbryde foderet med. Når mavesækken er tom, angriber den kraftige syre i stedet mavesækkens slimhinde. Herved kan der opstå mavesår.
Når hesten tygger sit foder, dannes der spyt, som neutraliserer mavesyren. Groft foder som hø og wrap kræver mange tyggebevægelser og giver store mængder spyt. Findelt foder som korn og foderpiller giver kun 1/4 så meget spyt som grovfoderet.
Heste, der går på jordfold og står i boks med spåner uden adgang til stråfoder, er derfor i særlig fare for at få mavesår.
Dyrlæge Nanna Luthersson mener, at mavesårslidelser i mange tilfælde kunne undgås, hvis hestens ejer tog mere hensyn til hesten - end til sig selv.
Vær opmærksom
Symptomerne på mavesår kommer ofte snigende. Og da mange heste har en høj smertetærskel, kan sygdommen være svær at opdage i tide.
Et tegn på begyndende mavesår kan være, at hesten enten ikke spiser op eller er meget længe om det. Den kan også få mat pels og begynde at tabe sig. Ofte ændrer dyret også adfærd og bliver "surt". Nogen heste med begyndende mavesår får også tendens til kolik og diarré.
Heste, der får smertestillende medicin, er i øget risiko for at få mavesår. Specielt unge føl er meget udsatte.
Forebyggelse / behandling
Hvis forholdene i hestens mavesæk gøres fornuftig, har dyret en medfødt evne til selv at reparere eventuelle sår i slimhinden.
”Man må aldrig begynde en behandling af mavesår uden at iværksætte forebyggende foranstaltninger”, pointerer Nanna Luthersson og forklarer, at hvis ikke miljøet i mavesækken forbedres, står hesten med de samme problemer få dage efter, en eventuel medicinsk behandling stopper.
Dyrlæge Nanna Lutherssons undersøgelse omfattede:
- 30 hobbyheste
- 100 heste med let arbejde
- 23 konkurrenceheste
- 36 ungheste
- 11 avlshopper
Hestene var af forskellig race og med en aldersspredning fra syv måneder til 23 år. Alle dyrene blev af ejeren opfattet som værende raske.
Kilde: Dyrlæge Magasinet 5, 2007
|
