Pat Harris om kolik, mavesår og forfangenhed hos heste (dansk version)

Patricia Harris om kolik, mavesår og forfangenhed hos heste. Artiklen er knyttet til HorseConsults kurser om hhv. kolik, mavesår og forfangenhed.

Af: Patricia Harris, Equine Studies Group, Waltham, UK

Patricia Harris om kolik, mavesår og forfangenhed hos heste

Kolik
Det er stressende når hesten får kolik – både for den angrebne hest men også for ejeren. Behandlingen er ofte dyr og omfattende og nogle gange har sygdommen, trods behandling, uheldigt udfald. Patricia Harris vil med dette foredrag fremsætte forskellige måder, hvorpå man kan forebygge kolik gennem den rette fodring af hesten.

Optimal fodring af hesten er en kombination af kunst og videnskab. Videnskaben leverer oplysningerne omkring de fordøjelsesmæssige- og metabolske processer, de ernæringsmæssige forhold og fodringsprincipperne, som er en forudsætning for, at den rigitge fodring opnåes. Kunsten er evnen til at omsætte teori til praksis ift. den enkelte hest, dens behov, foretrukne fodertyper etc. Heldigvis for os, overlever og trives de fleste heste på grund af eller måske på trods af vores valg af foder. I nogle tilfælde resulterer fodringen dog i ubalance i hestens fordøjelsessystem eller endda direkte sygdomme som kolik og mavesår. Selvom man overordnet definerer kolik som mavesmerter, kan kolik hos hesten faktisk inddeles i 6 forskellige former for kolik (dette inkluderer mavesammentrækninger, spasmer og sand i fordøjelsessystemet). Hestens diæt får mange gange skylden for at hesten får kolik eller mavesår.

Kliniske tegn på mavesår inkluderer også ubehag i maven, almindelig ubehag, nedsat appetit, vægttab og tab af kropsfylde (eks. muskler) og diarré. Specielt hos føl ses tab af livsgnist, at de ligger ned, skæren tænder, og krybbebidning. Alt dette kan være tegn på læsioner i maveregionen. Hestens foder kan enten være en forværrende eller forbedrende faktor i forhold til udviklingen af mavesår. Dette afhænger af, hvilket foder der er tale om.

Dette foredrag vil omhandle og diskutere de næringsmæssige faktorer, som spiller en rolle i risikoen for udvikling af mavesår, og hvorfor de gør det. Der vil også blive givet gode råd ift. hvilke næringsmæssige faktorer, der bør være opfyldt i hestens foder, og som har vist sig værdifulde i forebyggelsen og/eller behandlingen af nogle typer kolik og mavesår.

Forfangenhed
Forfangenhed er en meget smertefuld lidelse, som desværre ofte ses hos specielt ponyer. Behandlingen af den forfangne (både akut og kronisk) hest eller pony er ofte en frustrerende og langvarig proces. Dette foredrag vil fremsætte nogle forskellige grunde til at forfangenhed opstår, hvilke tegn man skal se efter og hvordan sygdomsforløbet skrider frem samt, hvad vi selv kan gøre for at mindske risikoen for at få en forfangen hest eller pony.




Alle heste uanset størrelse, type, farve og race kan blive forfangne. Det ses dog oftest at overvægtige ponyer har størst tendens til at få lidelsen. Der er mange forskellige grunde til at en hest eller pony bliver forfangen, Tit ses forfangenhed som en følgesygdom når hesten har en anden lidelse som f.eks. endokrine ubalancer i kroppen (Cushings Syndrom), fastsiddende moderkage efter en foling, mm. Ligeledes har insulin følsomhed hos ponyen noget at sige for, om den har tendens til at blive forfangen. Men oftest forbundet med forfangenhed er stadig det fodringsmæssige aspekt uanset, hvilken race eller type ponyen er.




Det er selvsagt vigtigt at være i stand til at genkende de enkelte tegn på forfangenhed. Derved kan man sørge for hurtig og effektiv behandling af den lidende pony og således sørge for, at den får så få smerter som muligt. Det ville selvsagt være ønskeligt om man kunne give en opskrift på, hvordan man undgår at hesten bliver forfangen, men det nærmeste man kan komme mulig forebyggelse er at sørge for den rette fodring. En oplagt medvirkende faktor i udviklingen af forfangenhed er for meget og for saftigt græs, og derfor vil det nemmeste jo være at afholde hesten fra at græsse. I stedet kan man fodre med alternativer, som indeholder få hurtige gæringsdygtige produkter. Dette er ofte umuligt og mange gange heller ikke ønskeligt både af økonomiske grunde og for ponyens velbefindende. En så restriktiv fodring er mange gange heller ikke nødvendigt for ponyer, som umiddelbart ikke er disponerede for lidelsen. Ligeledes vil det for de ponyer, som er disponerede for at få lidelsen, også være uhensigtsmæssigt at afholde dem fra græsset af tidligere nævnte grunde. I stedet kan man fjerne dem fra græsset i de perioder af året og dagen, hvor der er særlig risiko for, at de bliver forfangne.




Dette foredrag vil påpege de faktorer, der gør at ponyen bliver forfangen, hvordan sygdommen udvikler sig og ikke mindst, hvad vi selv kan gøre for at mindske risikoen for, at vores hest/pony udvikler forfangenhed. Der vil også blive diskuteret, hvilke fodringsmæssige faktorer, der enten formindsker risikoen for at udvikle resistens for insulin, eller hjælper til at forbedre insulin følsomheden.

Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.