Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Betalingsservice - det nemmeste i verden

Hesterådgivningen
forside produkter log ind  Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen


Hesterådgivningen


SERVICES

Hestefagbogen
Grovfodermarked
Opstaldning
Kalender
Butikken
Videnscenter
Nyhedsbrev

RÅDGIVNING

Telefonrådgivning
Konsulentbesøg
Foderplaner
Grovfoderanalyser
Kurser
Specialkurser
Specialopgaver

OM OS

Kontakt os
Profil
Betalingsvilkår
Fortrolighed
Tip en ven


Hesterådgivningen

Videnscenter - Søg i artikler og brevkasse

Hesterådgivningen Hesterådgivningen

OM HORSECONSULT

FODRING, FODERPLANER TIL HESTE

GROVFODER, MARK & MASKINER

HESTEAVL, EKSTERIØR & KÅRING

HESTEEJENDOMME, STUTTERI & HESTEPENSION mv.

HESTELEKSIKON & ORDBOG

HESTENS ADFÆRD & HORSEMANSHIP

HESTERACER & PONYRACER

HESTEVELFÆRD, SUNDHED & SYGDOM

ISLÆNDER I AVL OG BRUG

LOVGIVNING, HANDEL & FORSIKRING

MARKEDSFØRING - Få gang i Dit mersalg!

OPSTALDNING & STALDMILJØ

RIDEHESTEN, RIDNING & GANGARTER

ØVRIGE INFORMATIONER

Fritekstsøgning:

Alle ord skal forekomme Mindst et ord skal forekomme

 

Løse heste - hvem har ansvaret?

Løse heste på veje kan få det til at gyse i de fleste hesteejere. Men hvem har ansvaret - for hestene? Og hvem skal betale for de skader de evt. forvolder, hvis de slipper ud af folden?

Af: Pernille Skinnerup


Kære Hesterådgivning

Jeg og andre pensionærer er meget bekymrede for vores heste i den hestepension, hvor de står. Vores pension har sommergræs med et meget spinkelt hegn med meget tynde pinde, der står løst på jorden, så det kan lægges ned. Afstanden er mange steder op til 4 meter imellem og med strøm i én tråd.

Vi har hørt, at hestene sidste sommer er løbet ud op til flere gange - specielt om natten (dette benægter pensionen). Det gør os som hesteejere meget bekymrede, og vi ønsker klare retningslinier for hegn. Emnet har været bragt op på staldmøde i februar, hvor svaret fra pensionen var at dette hegn netop er perfekt og efter forskrifterne, fordi det vil lægge sig ned i stedet for at brække hestens ben eller på anden gøre hesten skade i tilfælde af de bryder ud.

Så nu kunne vi godt tænke os at vide, om det er sandt. Det er trods alt vores heste, der kan komme til skade, og vi ønsker at beskytte dem så godt vi kan. Vi føler ikke, det er det der sker på pensionen med 40 vallaker og 20 hopper.

Og dernæst - hvad sker der forsikringsmæssigt? Hvem har ansvaret og dækker omkostninger ved skaden på hesten og evt. biler (folden ligger ud til Kongelundsvej som er meget trafikeret), hvis nu hegnet ikke opfylder lovkrav ?

Vi har ledt og skrevet tidligere rundt om og har ikke kunne finde konkret svar på dette problem.

Kan I svare eller sende os videre til nogle, der kan hjælpe os med information. Vi har ikke kunne få oplysninger konkret på forsikringen ligeså.

Mvh. Anita og mange flere
hesteejere i København

_________________________________________________________

Kære Anita mfl.

Jeg vil foreslå Jer straks at kontakte en landboorganisation og forespørge, om det beskrevne hegn (fremsend evt. fotos) - efter deres opfattelse - er forsvarligt. Landboorganisationer har gennem tiden afgivet udtalelser til brug for diverse domstolsafgørelser, så det må være en sådan forening eller Dansk Landbrugsrådgivning, der kan give et kvalificeret bud på, hvad der er et forsvarligt hegn.

(Redaktionel kommentar: Udtalelser vedr. hestehegn kan også bestilles hos HorseConsult, som gennem flere år har udarbejdet vurderinger bla. mht. hvorvidt et givent hestehold har været eller er drevet fagligt teknisk forsvarligt).

Der er ingen hjælp at hente i egentlig lovgivning, der står blot, at heste skal være forsvarligt bevogtet, og er de ikke tøjret (!), skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning (Færdselsloven § 88, stk.1).

HVIS vurderingen lyder, at Jeres hegn ikke forekommer forsvarligt, skal I reagere straks overfor pensionen - skriftligt, med kopi til de andre hesteejere, og der skal tages omgående aktion mhp. at gøre hegnet forsvarligt, både på kort og længere sigt.

(Til brug for andre sager, vil jeg meget gerne have en kopi af Jeres spørgsmål og foreningens svar, når det foreligger.)

Med hensyn til juraen, rejser du en række spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare, så godt jeg kan:
Når heste bryder ud fra fold og forvolder skade på mennesker eller ting (eksempelvis biler), afgøres spørgsmålet om ejeres erstatningsansvar for hesten efter den almindelige skyldregel, kaldet culpareglen. Hesteejeren er således kun ansvarlig, hvis det kan påvises, at der er (erkendte) mangler ved indhegningen, eller såfremt hestene tidligere har vist tendens til at bryde ud, og der ikke er taget rimelige foranstaltninger for at forhindre nye udbrud. Der skal med andre ord være noget at bebrejde hesteejeren, for at et erstatningsansvar kan komme på tale. Det samme ansvar kan tænkes at gøres gældende overfor den, der har hesten i sin varetægt - i Jeres tilfælde hestepensionen. Hvis hestepensionen er eller burde være klar over, at hegnet ikke er i orden, kan hestepensionen komme til at betale erstatning til den skadelidte. I kan dog ikke sidde med en viden om, at hestepensionens hegning er kritisabel, uden at risikere at ifalde ansvar tillige. I skal i sådanne tilfælde selv tage aktion for at undgå denne risiko.

De fleste personer har en familie(indbo)forsikring. En sådan forsikring vil typisk også indeholde en ansvarsforsikring, som dækker det ansvar, du kan ifalde som privatperson som følge af bebrejdelsesværdige handlinger eller undladelser, medmindre der er tale om, at du forsætligt har handlet forkert. Hvis du som hesteejer ifalder et erstatningsansvar, som beskrevet ovenfor, vil denne forsikring altså dække skader, forvoldt af din hest, på personer eller ting (eksempelvis biler).

De fleste hestepensioner vil have tegnet en landbrugsforsikring, der i nogle tilfælde dækker det erhvervsansvar, en indehaver af en hestepension måtte kunne ifalde i forbindelse med udøvelse af hestepensionsvirksomhed. Forsikringsbetingelserne. tilknyttet sådanne forsikringer, kan dog variere meget, og det er en god ide at få undersøgt, om lige netop din forsikring dækker dette ansvar, hvis du har heste opstaldet for andre, herunder om den dækker skader på hestene eller blot skader, de forvolder andre, som følge af en fejl begået af dig.

Hvis hestene lider skade som følge af en bebrejdelsesværdig handling eller undladelse, udvist af hestepensionens ansatte, kan der rejses krav overfor hestepensionen. Hestens egen livs- og uanvendelighedsforsikring kan også komme i betragtning.
Ovenfor har jeg kun berørt få af de problemstillinger, der kan opstå, når heste bryder løs. Området er særdeles kompliceret, da det reguleres af flere forskellige regelsæt, der krydser ind over hinanden, uden at det forekommer logisk, at det er, som det er. Jeg kan give dig følgende eksempel:
Der gælder et objektivt ansvar for hesteejere, hvis heste er løse, og som forvolder skade på mennesker. Dette fremgår af Danske Lov 6 - 10 - 2. Heste, der bryder løs (ligegyldigt om det er gennem et forsvarligt hegn eller ej), er ikke omfattet af denne regel. Det er heste, der går løs på marken, indhegnet forsvarligt og efter alle kunstens regler, der omfattes af reglen!

Hvis en person går ind til din hest på marken og kommer til skade, vil vedkommende kunne rejse krav overfor dig, medmindre han selv var skyld i ulykken, eller må siges at have accepteret risikoen, og der skal der efter retspraksis noget til.

Med venlig hilsen
Pernille Skinnerup
Advokat

 


Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse.



Hesterådgivningen

Nyhedsbrev

Fra Kalenderen

3/7/2009
Ringridning i Aabenraa - 3.-7. juli
19/2/2009
Göteborg Horse Show, Sverige
25/9/2010
FEI World Equestrian Games, Kentucky
6/9/2009
Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads

Fra Hestefagbogen

Væddeløbsgjord
Høvender
Blodsystem - tilskud, flydende
Dræningsmaterialer - ridebane, jordfold
Rygstøttebælte

Fra Videnscentret

Klaphingst
Brun
Pat Harris om kolik, mavesår og forfangenhed hos heste (engelsk version)
Hovedtøj - hovedlag
Græsensilage



 
Hesterådgivningen
HorseConsult/Hesterådgivningen
Skovhøj - Ingelstrupvej 5 - DK-4682 Tureby
Tlf. +45 56 28 28 57 - Mobil +45 22 42 44 86
E-mail: post@hesteraadgivningen.dk - www.hesteraadgivningen.dk

Hesterådgivningen
Hesterådgivningen
Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen Hesterådgivningen