§ 13. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.
Bemærkninger til § 13
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene, samt at stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. Formålet er sikre tilstrækkelig ventilation og luftsammensætning i stalden for at hindre luftvejslidelser hos hestene.
Kravet om ventilationen indebærer ikke, at ejere af stalde skal installere et ventilationssystem, da bestemmelsen kan opfyldes ved, at der sikres tilstrækkelig ventilation gennem åbne døre, vinduer mv.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 36, stk. 2, skal bestemmelsen først finde anvendelse fra den 1. januar 2011 for hestehold, som er etableret før den 1. juli 2007.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Ikrafttræden og overgangsordning
Ikrafttrædelse den 1. januar 2011 for hestehold etableret før 1. juli 2007.
Lov om hold af heste kan læses samlet her uden bemærkninger.
|