Det første pinsestævne for islandske heste fandt sted 30.-31. maj 1971 i Lønholt. Den gang var Jarpur knapt et år og landets første lokalklub. Der var konkurrencer i tölt, pas, springning og dressur på interimistiske baner. Der var pinsemorgenridetur for alle deltagerne klokken fem søndag morgen og fælles morgenbord bagefter. Pinsesolen dansede virkelig, for der havde jo også været rytterfest lørdag aften. Flere af de ryttere der deltog, er med i Dansk Islandshesteforening den dag i dag.
Der gik så et par år uden pinsestævner. Tordenskjolds soldater havde mange andre jern i ilden med både DM og EM og udarbejdelse af stævneregler og dommeruddannelser. Men i 1974 kom Jarpur igen, og der var stævne på Dæmpegårdens knoldede græsmarker. Morgenturen var dog en selvfølge. Fra 1975 var det alvor, og fast ovalbane blev en selvfølge. Planlægning af stævnet startede allerede om vinteren. Jeg stod for sekretariatet næsten hver gang, konkurrencereglerne begyndte for alvor at få betydning, og pinsemorgensolen blev kontrolleret. Fra 1975 og til og med 1980 blev Jarpurs pinsestævner afholdt på Lillevangsgården ved Fredensborg, hvor familien Iversen holdt til.
I løbet af de år blev dommeruddannelsen sat i system, terrænridt og dressur indgik i alle stævner foruden pas og ovalbanekonkurrencer, og der var kørsel, håndhesteridning, galopløb og banespringning, altså noget for enhver smag, og alle heste havde mulighed for at være med. Vi gjorde meget ud af præmieuddeling og fælles indmarch med faner. Jarpur havde fine mørkeblå ridekapper, og der var masser af præmier. Men på den tid var der ikke sponsorer i billedet.
Fra 1981-1985 holdt vi til på Karlebo gamle boldbane, hvor rytterne red på faste græsbaner, og det gav en del mere praktisk arbejde med opsætning af hegn, som skulle tages ned, efter at stævnet var slut. Men der var rart at være i Karlebo, stævnerne blev gode, og vi havde nogle herlige rytterfester i Karlebo forsamlingshus. I de år kom ryttere fra Fákur i Farum ridende til stævnet i flok, så stævnet blev snart et helt åbent stævne, hvor alle islandshesteryttere kunne være med. Det hed dog stadig Jarpurs Pinsestævne, og også da vi flyttede til Skævinge ved Hillerød var det hele i Jarpurs regi. I 1987 og -88 afholdt DI kåring i forbindelse med stævnerne.
Og hvor fandt vi da en pasbane? Jo, der var mindre flyvepladser i området, både Grønholt og Allerød flyvepladser har været åsted for pasløb i firserne. I øvrigt havde der været stor udvikling i hestematerialet, siden vi startede. I de første stævner deltog ret mange tregængere, det vil sige heste uden tölt eller pas, men i løbet af firserne kom der flere og flere femgængere, og rytterne lærte at ride pas. Det spillede nok en rolle, at alle hingste der blev brugt i avl, skulle have tölt og eventuelt pas. Så tregængerne er næsten helt forsvundet ud af billedet.
En anden ting som også forsvandt i de år, var pinsemorgenrideturene. Vi har et par gange prøvet at genoplive traditionen, men kun få melder sig til. I 1989 blev pinsestævnet aflyst på grund af smitsomme hestesygdomme, men i 1990 havde vi fundet et næsten ideelt sted at være, nemlig på Birkely. I Birkelytiden, som varede fra 1990 til og med 1996, havde vi både ovalbane, pasbane og nem adgang til skoven. Og det blev på en måde Jarpurs egen stævneplads. Deltagerantallet lå i 1990 på 85, men steg og steg, så i 1997 var stævnet blevet så stort, at det ikke var muligt at forsætte på Birkely. Selv om medlemmer fra de andre nordsjællandske lokalklubber påtog sig enkeltopgaver eller hjalp til, var det hele ved at gro Jarpur over hovedet. Men at stævnerne på Birkely var fine, skal der ikke være tvivl om. Vi flyttede til Nørregård.
 | Jóhann Skúlason, regerende verdensmester 2007 |
Så siden 1998 har pinsestævnerne fundet sted på Nørregård ved Helsinge. Her har vi en stor ovalbane, pasbane og dressurbane, som nu mest bruges til opvarmning, idet dressur næsten er helt forsvundet fra vores stævner. Springning er også for længst blevet en saga blot, terrænridt var med ved et EM for sidste gang i 1989.
Nu bliver det gamle Jarpurs pinsestævne arrangeret gennem et lokalklubsamarbejde mellem Dyrdilmýri, Skjóni og Jarpur, og det hedder blot Det sjællandske Pinsestævne. I 1998 samlede vi omkring 200 ekvipager, og det må være et absolut maksimum, når der kun er en ovalbane. De rigtig store stævnepladser har to. Siden 1998 har stævnerne foregået på Nørregård til alles tilfredshed. Omtrent samtidig med at vi flyttede, gik sekretariatet på EDB, og familien Damkjær overtog mit gamle job, som jeg havde taget ansvaret for hele 22 gange.
Da vi startede med pinsestævnerne i 1971, var der næppe nogen, der kunne forestille sig, at hestene kunne vise gangarter som i dag. Ingen kunne ane den udvikling, vi har været med til at skabe. Nyd nu alle sammen alle de dejlige heste og de dygtige ryttere. Det pinsestævne, som finder sted i dag, er altså nummer 33 i rækken. Er det ikke en fantastisk tanke?
Marit |
