|

|
|
 |
|
Istölt og pasvæddeløb
|
 |
Selvom det er vinter med sne på Island holder man ikke op med at ride af den grund. Selvfølgelig ikke, ja - snarere tvært om. Læs her om Istölt og pasvæddeløb - og hvorfor det er så populært. |
Af: Marit Jonsson |
 |
 |
Selvom det er vinter med sne på Island holder man ikke op med at ride af den grund. Selvfølgelig ikke, ja - snarere tvært om. På Island har hestene nemlig ferie de sidste par måneder i året, hvor det er mørkt og surt vejr. Men islandske heste elsker at komme ud i sne og solskin, og endda i gråvejr og stærk frost. Fra gammel tid har man benyttet de isbelagte søer til at træne hestene i tölt og pas. De får brodder på skoene, og ridning på isen er både en praktisk og festlig måde at motionere sig selv og hestene på hele den lange vinter.
Ved juletid er dagene korte, men allerede i februar har solen fået magt og dagene bliver længere. Væddeløb på isen er et populært indslag blandt rytterne på Island. Men faktisk har man også i Norge isvæddeløb på de frosne søer. Der foregår det i stedet med travløb med sulky. I et land med relativt få vandrette flader, er dette en naturlig ting, og de norske koldblodstraverne er vant til glat føre. Og for mange år siden var vi i St. Moritz midt på vinteren, og der foregår der også væddeløb på isen hvert år. Der var både galopløb, skikøring, og andre form for væddeløb, og vi lagde mærke til at selv galophestene benyttede tölt til at bremse op på den glatte bane.
Her i Danmark har vi jo ikke altid frost om vinteren, og man kan ikke regne med at isen er sikker. Men så har man i de senere år fundet på at udnytte skøjtebanerne til at lave vinterens højdepunkt ”Istölt”. Ideen er så god, at nu bliver der arrangeret sådanne shows både i Sverige, Norge, Tyskland og Holland og endda også på Island! Og så er betegnelsen istölt rigtig kommet til sin ret. Hvert år i marts bliver der arrangeret show i skøjtehallen i Århus hvor de bedste heste mødes til konkurrencer og shownumre. Vi får ofte gæster fra Sydnorge og Sverige. Som et kuriosum kan det nævnes, at der ved VM for islandsheste i Norrköping i 2005 var arrangeret et isshow i skøjtehallen på stedet.
Så længe jeg kan huske har der været pasvæddeløb hver vinter på Rauðavatn udenfor Reykjavik. Pasløb kan man normalt ikke rigtig vise i en hal da banen ikke kan blive lang nok.
Marit
___
HorseConsult tilføjer:
Se en mængde gode fotos og filmklip med både istölt og pasvæddeløb på Icelandics on Ice.
 |
|
|
|
| |
|
|
Ifølge gældende lov om ophavsret må teksten kun gengives eller mangfoldiggøres med kildehenvisning og efter skriftlig tilladelse. |
| |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|