Artiklen er en fortsættelse af 1. del af artiklen om rideterapi.
Angst for heste
En del mennesker er bange for heste. De store dyr, med de mange kræfter, giver naturlig anledning til angst. Men selv om nogle er bange for heste, vil man alligevel ofte opleve, at de samtidig også tiltrækkes af dem. Gennem opbyggelse af kontakt mellem hest og menneske vil man opleve, at angsten langsomt forsvinder. Personen oplever at kontakten til hesten, den følelsesmæssige åbenhed over for hesten, langsomt vil få angsten til at forsvinde. Efterhånden som tilliden opbygges, vil personen også kunne begynde at sidde på hesten, - og ganske langsomt, skridt for skridt, begynde at ride.
I denne proces får personen i virkeligheden en erfaring med at bearbejde angst gennem opbyggelse af kontakt og tillid. Selv om erfaringen i nogen udstrækning måske sker på det ubevidste plan, vil den alligevel kunne medvirke til, at personen får lettere ved at opbygge kontakt også i andre sammenhænge, og ad den vej overkomme sin angst. Der er så at sige skabt udviklingsmuligheder for en følelsesmæssig større åbning for personen. Det ud fra en tillid til, at den angst der i første omgang opleves kan bearbejdes og opløses, gennem opbyggelse af kontakt og tillid.
Netop oplevelsen af at overkomme sin angst i forhold til heste og ridning, er af meget stor betydning for personer med psykiske problemer. Alle ved, at personlige sejre er med til at opbygge selvtilliden. Men den sejr der opleves her, er en sejr på det indre plan. En sejr over sin egen angst. Og vigtigst af alt, sejren er ikke vundet gennem at kæmpe en ydre kamp, men er vundet gennem at give efter for tiltrækningen og lysten til hesten, - og langsomt lade angsten vige for følelsesmæssig kontakt og tillid.
En oplevelse af at kunne overkomme sin angst, er af helt grundlæggende betydning. Det betyder ikke, at man ikke mere oplever angst, men det kan betyde, at man ikke længere er så bange for at opleve angst. – Sagt på en anden måde: Man er ikke længere så bange for at være bange. For det som netop sker, når vi ingen erfaring har med at bearbejde angst er, at vi bliver bange for at være bange, og på den måde bliver angsten yderligere dominerende og styrende.
Ridning, - fysiske kontakt med hesten
En anden måde, hvorpå kontakten med hesten adskiller sig væsentlig fra kontakten med andre dyr, er ved ridningen. Ridning giver i udpræget grad en fysisk kontakt med et dyr, som er svær at finde i andre sammenhænge. Den fysiske kontakt er jo netop hele grundlaget i ridningen.
At følelser og krop er to sider af samme sag, er grundlæggende i kropsterapeutisk arbejde, og er teoretisk beskrevet af flere forskellige kropsterapeutiske skoler. At have kontakt med sin krop betyder i vid udstrækning at have kontakt til sine følelser. Til forskellige følelsesmæssige blokeringer svarer nøje fysiske, kropslige spændinger og blokeringer. Bl.a. Bodynamic, som er en terapiform, der med udgangspunkt i kroppen, bearbejder følelsesmæssige blokeringer, beskriver særdeles præcist disse sammenhænge.
Den fysiske, kropslige kontakt med hesten ved ridning, vil således virke stimulerende på forløsningen af psykiske blokeringer. At ride, kræver i vid udstrækning at falde ind i hestens rytme, at overgive sig til denne. Den kropslige følelse af samhørighed mellem hest og rytter, vil påvirke den følelsesmæssige samhørighed i gunstig retning. – Man taler da også om, "at føle sig ét med hesten". Det vil bl.a. sige at give slip på egen angst og begrænsninger, og give sig hen til en anden form for rytme og kontakt. På en måde at transcendere egne emotioner.
Gennem ridning og korrekt rideundervisning, kan forskellige følelsesmæssige blokeringer, som er bundet i kroppen, påvirkes og evt. opløses. For at den proces skal fungere optimalt betinger det dog, at eleven har mulighed for at få bearbejdet de ting som måtte blive forløst gennem rideundervisningen. I den sammenhæng er det derfor vigtigt, at ridelæreren / terapeuten har et vist kendskab til psykologiske processer, eller der er en anden person til rådighed for denne bearbejdelse. Korrekt anvendt og forstået, vil ridning og rideundervisning kunne betragtes som et naturligt, og særdeles effektivt terapeutisk redskab.
Ridning – terapi
Ridning vil for de fleste ikke opleves som behandling eller terapi. De fleste vil blot opleve, at ridningen giver dem glæde og velvære. Og det er et vigtigt element i rideterapi. – Behandlingen, eller terapien, er ikke en isoleret foranstaltning som udelukkende sættes i værk fordi man er syg, eller har problemer. Gennem ridning tages behandlingen ud af dets normale form, - en isoleret aktivitet som hun har til formål at behandle, - og ud i normalområdet. Man behøver jo ikke at have problemer for at ride. Ridning kan på en naturlig måde forbedre en persons situation, uden det er nødvendigt at påhæfte diagnoser og beskrivelser. Samtidig kan ridning også være med til, at eleven lettere og umiddelbar integreres i en social sammenhæng i form af rideklub eller andet socialt liv med ridningen som samlingspunkt.
Bedre af forebygge end at helbrede
Al den "behandling" og udvikling som kan ske gennem almindelige aktiviteter, livsoplevelser og erfaringer, er for mig at se langt at foretrække, frem for først at iværksætte egentlig behandling, når udviklingen er kørt skæv. Ridning vil ikke kun kunne helbrede eller forbedre tilstanden hos mennesker med psykiske lidelser eller problemer. Rigtigt anvendt og med det rigtige grundlag som udgangspunkt, vil den i sig selv virke opbyggende, og bidrage til en sund og positiv opvækst og udvikling.
Så hvorfor vente med at komme i gang med at ride ????
___________________________
Artiklen er skrevet af Kaj Björkman, Siersbæklund.
.JPG) |
|
|
