DINE HESTE  
      DIN HESTEEJENDOM  
      DIN VEJVISER  
      DINE PRODUKTER  
      VIDENSCENTER  
      WEBSHOP  
      EJENDOMSMARKED  
      GROVFODERMARKED  
      EVENTS  
      SEMINARER  
      OM HORSECONSULT  
   
 
Videnscenter Hold af heste & daglig drift: Lovgivning
 

Regler for kørsel med trailer – herunder hestetrailer

Læs om reglerne for kørsel med trailer – herunder hestetrailer. Hvor meget vægt må du køre med ifølge registreringsattesten og kørekortet?

Regler for kørsel med hestetrailer

Læs om reglerne for kørsel med hestetrailer her og eller klik ind i webshoppen med bøger om hestetransport og kørsel med hestetrailer. Vil du vide mere om teknikker til trailerlæsningen så klik ind her.

Et enkelt regelsæt, der opererer med de samme begreber både med hensyn til, hvad bilen må trække, og hvad kørekortet giver lov til, ville gøre det meget lettere at administrere reglerne uden at anfægte færdselssikkerheden. Men et sådan regelsæt eksisterer ikke - det er vanskeligt at finde ud af, hvor meget man egentlig må køre med.

Overholder du loven?

Hos FDM kan du se, om du overskrider grænserne i forhold til kørekortet og hos Rådet for Større Færdselssikkerhed kan du få udregnet om kørsel er tilladt ved indtastning af værdier for din bil og påhængskøretøjet.

Hvad står der i registreringsattesten
?

Rent fysisk skal man selvfølgelig sørge for ikke at læsse mere i traileren, end den er godkendt til ifølge den tilladte totalvægt på registreringsattesten - og så være opmærksom på, at en trailer med fuldt læs i øvrigt kan være for tung for bilen. Her er det især bilens køreegenskaber og bremseevne, der bliver taget højde for.

Bilen må trække så tung en påhængsvogn som anført på registreringsattesten (største "påhængsvægt" eller "påhængsvognens største totalvægt"). Det er nemt nok. Men hvis nu påhængsvognen har en tilladt totalvægt på mere end det, bilen må trække, må bilen så under ingen omstændigheder trække den? Jo, hvis den faktiske totalvægt af påhængsvognen, det vil sige dens egenvægt plus det, man kører med netop nu, ikke overstiger bilens største påhængsvognsvægt. Så er det ok. Er du i tvivl om vægten af din hestetrailer, kan du få den vejet den hos fx. ”Målere og vejere i Danmark”.

Det er altså i orden at se på den faktiske totalvægt, når man skal vurdere, om bilen må trække det, man har spændt efter den. For terrængående biler, der kan køre med firehjulstræk er der dog en særregel om, at påhængsvognens totalvægt må være halvanden gang bilens tilladte totalvægt, dog maksimalt 3.500 kg.

Hvad står der i kørekortet?


Et kørekort til kategori B, som de fleste danske bilister har, giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Men du må gerne køre med en påhængsvogn på op til 750 kg totalvægt - også selv om vogntoget dermed kommer til at overstige 3.500 kg. Men er påhængsvognens totalvægt over 750 kg, skal begge følgende krav være opfyldt for at køre på kategori B:

1) Påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt +50 kg.



Her må du have fat i både bilens og påhængsvognens registreringsattest, for her kan du faktisk selv vælge, hvilket tal der skal bruges: Af bilens attest fremgår det fx, at bilens egenvægt er 1.025 kg, og at den pågældende bil må køre med en påhængsvogn med største tilladte totalvægt på 1.050 kg. Men af påhængsvognens attest fremgår det, at dens tilladte totalvægt er 1.200 kg - altså over bilens egenvægt +50 kg, her i alt 1.075 kg. Nu kan du vælge at "køre efter" bilens registreringsattest med det laveste tal på 1.050 kg frem for påhængsvægtens attest på de 1.200 kg.

2) Bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt må tilsammen ikke overstige 3.500 kg.



Her kan du igen vælge frit mellem tallene på bilens registreringsattest eller på påhængsvognens. I bilens attest står måske, at bilens tilladte totalvægt er 2.025 kg og påhængsvognens 1.600 kg - ialt 3.625 eller 125 kg mere, end du må køre med i kategori B. Men på påhængsvognens attest står 1.300 kg som største tilladte totalvægt, så vogntoget holder sig på 3.325 kg - og du holder dig på den rigtige side af 3.500 kg grænsen.

Kan du af den ene eller anden grund ikke "holde vægten", men overstiger B-grænsen på 3.500 kg, er der ingen anden udvej end at tage et trailerkørekort, der ikke indbefatter en ny teoriprøve, men blot nogle køretimer og en praktisk prøve.

Vil du vide mere om hestetransport og kørsel med hestetrailer, så klik ind i webshoppen her eller klik her for bøger og film om teknikker til trailerlæsning.

 Hos FDM kan du finde en mængde gode informationer om love, regler og rettigheder i trafikken. Teksten gengives uden ansvar ift. om der er nyere regler der erstatter disse.



Forfatter: Kilde: FDM
 
 
 
 

Søg

KATEGORI

SØGEORD

SORTERING

 

Videnscentret gi’r svar på det meste!
Gratis Nyhedsmail med faglig viden © Sponsoreret af HorseConsult!

Er du leverandør til hestefolket eller hesteholder?
Nyhedsbrev



Produkter du vil ku’ li’. Klik og kig →

Vejledning i planteværn 2013 / bog
Din guide til hestetransport / bog
Naturen i landbruget / hæfte
Hestestalde og ridebaner / bog
Kørekort til hestetrailer / hæfte / gratis gave
Hestehold - en grundbog / bog
Håndbog til driftsplanlægning 2012 / bog
 FRI FRAGT ved køb af hestebøger og film for min. 600 DKK / SPAR 69 DKK
  Gratis abonnement: Hestefolkets bedste Nyhedsmail
Konsulentbesøg, booking af hestekonsulent Dorte Rebbe
HorseConsult
Skovhøj, Ingelstrupvej 5
DK-4682 Tureby
(+45) 56 28 28 57 | post@horseconsult.com

VILKÅR  |  SITEMAP